Få din computer til at skrive Kanji

Jeg lavede denne instruktion til en i min omgangskreds for lidt siden (så dejligt, for en gangs skyld at kunne hjælpe lidt den anden vej). Tænkte, at jeg hellere måtte dele den med jer, kære læsere, hvem ved hvornår I får brug for det.


1. Startmenuen -> Indstillinger -> Kontrolpanel ->

2. Vælg "Internationale og sproglige indstillinger" -> fanebladet "Tastaturlayout og sprog" -> Klik på "Skift tastaturer" ->

3. Vælg fanebladet "Værktøjslinien sprog" og tjek indstillingerne. De skal stå på:

Prik ved "Tildocket på proceslinien" og udelukkende flueben ved "Vis tekstetiketter på værktøjslinien sprog".

4. Vælg fanebladet "Generelt" -> Klik på "tilføj" ->

5. Find Japansk og sæt flueben i "Microsoft IME" og i "Ink Correction".


Det var alt! Nu har du så fået værktøjslinien sprog til at dukke op nede t.v. for uret på startlinien. Så længe, du kun skal bruge dansk, er den blot en knap: [DA]
Når du vil skrive Kanji, så trykker du på DA og vælger JP i stedet. Nu dukker 2 ikoner op ved siden af [JP]: En rød cirkel og et [A] for alphanumric.
Klik på A'et og vælg Hiragana i stedet:

Nu træder IME'n i kraft: Når du begynder at skrive japansk, bliver bogstaverne automatisk omdannet til Hiragana. Og når du trykker på mellemrumstasten, bliver Hiraganaerne automatisk til Kanji. Du behøver ikke at trykke på mellemrumstasten efter hvert ord, IME'n er "intelligent" nok til, at hvis den får en hel sætning at arbejde med, giver den bedre gæt på, hvilke Kanji den skal konvertere til. Når du er tilfreds med de Kanji, som IME'n har foreslået, så tryk på enter, og så kan du gå videre til at skrive næste sætning.
Vil du skrive Katakana, så vælg "full-width" eller "half-with", efter behov.
Obs: IME'n ændrer på tastaturet, hvilket du meget hurtigt finder ud af. Alle bogstaver og tal sidder på deres faste pladser, men så godt som intet andet. Så selv om du godt kan vælge "full-width" eller "half-with" alphanumeric, så er det mere behageligt at gå tilbage til at skrive dansk [DA].

Der er flere funktioner indbygget i IME'n: Klik på [DA] og vælg "Vis værktøjslinien sprog".
Når du er træt af at have den hængende i luften, så bare klik på "minimer", så bliver den forvist tilbage på startlinien.

En sidste ting: Hvis du har flere faneblade åbne, f.eks. word og en internetbrowser, så husker windows, at du skriver japansk i word, mens du stadig anvender dansk i browseren.

IME står forøvrigt for Input Method Editor. Hvis du vil vide mere om dem: http://en.wikipedia.org/wiki/Input_method_editor


Og forresten:
Hvis du har flere sprog installeret end dansk (og engelsk) i windows, så afinstaller dem. De fylder over en gigabyte hver! Det kunne f.eks. være svensk, norsk eller japansk.
Det gør man også inde i "Internationale og sproglige indstillinger" -> fanebladet "Tastaturlayout og sprog" -> "Installer/fjern sprog". Har man mere end ét sprog at afinstallere, skal computeren genstartes imellem hver.

Amazon.co.jp - Kan det svare sig?

Hvis man er den type, som kan Amazon's engelske website(s) i hovedet, så kan man let finde ud af at handle på den japanske Amazon, også. Det er jo præcis samme surdej, websitene er slået op efter. Og når man når til selve betalingsdelen, kan man få vist meget af det på engelsk, hvis man kigger sig lidt om efter linket med "show in English" oppe i hjørnet et sted.

Jeg bestilte dette års japanskundervisningsbøger derinde i starten af oktober. Det var mit første køb derinde, efter jeg kom hjem fra Japan, og jeg havde været lidt loren ved købet, eftersom jeg havde hørt fra flere kanter, at japanske Amazon slet ikke havde noget ønske om at levere til hele verden - eller noget. Meget vage påstande, anyway.

Jeg bestilte bøgerne en mandag aften og modtog dem allerede fredag.
Bøgerne havde kostet 143 pund på co.uk uden fragt, mens jeg gav 13600 yen for dem med fragt, altså 740 kr.
Paken blev sendt med FedEx. Jeg undrede mig lidt over, at jeg slap for at betale moms af købet. Forklaringen på dette er lige kommet med posten idag, 1½ måned efter: En regning fra FedEx pålydende ikke bare 25% af mit køb, men faktisk omkring 50%, for at håndtere sagen, idet deres administrationsgebyr er på 125,- kr.
Nu, hvor det engelske Pund er så lavt (811,1400 i skrivende stund), har jeg vel sparet 100 kr.
Konklusion: Det kan nok godt svare sig at gøre igen en anden gang, hvis man lige regner på det :)

Kogebog! Japansk karry ( カレー )

Den ret, jeg har spist måske allermest siden jeg vendte hjem - mere en pizza(!), er japansk karry. Jeg elsker det simpelthen! I Japan spiste jeg jævnligt karry til frokost eller aftensmad eller begge dele, både i de forskellige kantiner på uni, inde i shoppingcenteret Q't i Tsukuba Center og når jeg hang ud i Tokyo.
カレー udtales forøvrigt karææ på dansk, med tryk på første stavelse men med riiigtigt langt æ til sidst.

Alle steder i Japan ligger der små bikse, hvor de sælger hurtigt-ind-hurtigt-ud-mad til jakkesætklædte salary men (på dansk ville vi vel kalde dem business men) og andre mænd. Næsten aldrig til kvinder. Jeg har fået at vide, at mange piger er for generte til at gå ind og spise "mandemad" på disse "mande-serveringssteder". Selv om de har lyst til det, tør de faktisk ikke, fordi... Ja, de ved vist ikke engang selv hvorfor. Er det ikke langt ude? :-)
Personligt syntes jeg, at det var enormt morsomt at gå derind og spise - netop fordi, der generelt kun er mænd og kun japanere tilstede. Der blev altid kigget og nogle gange skulet :D

Alle disse små, lækre, meget billige hurtigt-ind-hurtigt-ud-spisesteder kører efter samme koncept: Man spiser ved en lang bardisk, som slanger sig i zigzag igennem rummet, så pladsen udnyttes mest muligt. Barstolene er for hårde og for små, så man ikke bliver for komfortabel. Personalet står på den anden side af disken og langer mad og gratis glas med vand over med lynets hast.
Nogle spisesteder sælger udelukkende ramen-nudler. Andre udelukkende soba- og udon-nudler, evt. med friterede (tempura-) grøntsags-fuglereder til. Så er der samlebånds-sushi-stederne (kaiten-sushi). Andre spisesteder igen sælger ris med mums tyndtskåret okse- eller svinekød over, og evt. et råt eller blødkogt æg. Og nogle steder sælger altså karry:
- Japansk-paneret kylling eller svinekød med karry-sauce henover. Eller
- Karry-sauce med små tern af f.eks. svinekød.
- Og så kan man vælge mellem almindelig og stærk karry.
- Retten serveres med tonsvis af ris, rå hvidkålssalat og syltede pickles.
Simpelt menukort, men det virker!

Det gode ved at skrive om japansk karry med som den 2. opskrift på min blog nogensinde er, at det slet ikke smager som indisk eller nogen anden form for karry/curry, og at det er vildt nemt for alle mine (københavnske) læsere at få den autentiske, japanske smag frem i første forsøg, uden at have smagt retten før: Man snyder :D

Der er 3 måder at få japansk karry på:
1. Lav den selv ud fra en pose karry-krydderi. Det ved jeg bare ikke, hvor man køber i Danmark, øv bøv. Ved heller ikke, hvad grundingredienserne er, men opskriften kan vel findes på nettet, hvis man har købt krydderiet med hjem fra Japan allerede.
2. Gå i byen og køb den perfekte karry på bouillonterningform i elskede Sachie på Købmagergade.
3. Giv op og gå ind og spis kastsudon med karry på restaurant Wagamama ved Tivoli (med indgang enten fra Tivoli i smøgen under Koncertsalen eller fra Koncertsalens indgang udenfor Tivoli i Tietgensgade uden at betale entre!). Er desværre lidt for mild i smagen og lidt dyr, men lækker. Husk at bestille bord!

Så nu lader vi som om at I, kære læsere, allesammen vælger model 2...

Trin 1: Indkøb
Skynd dig ind i Sachie og køb følgende:

• Karry - Vælg enten den milde eller stærke, aflange pakke med to store "bouillonterninger" i. Eller den færdige, vegetariske variant i pose, som bare skal varmes op.
  
• Hvide ris.
• Pickles fra kølemontren: Lilla/rød/orange er farvestrålende og autentisk. De kan f.eks. være lavet af agurk, radise, daikon-radise og/eller aubergine. De smager sødt og friskt(!) og alle kan li' dem, helt sikkert også dig! Du må ikke glemme dem/spare dem væk! :-)
  

Køb resten ind et billigt sted:

• Hvidkålshoved
• Gulerødder
• Løg
• Kød: Kylling, svin eller okse. Eller en blanding, hvis du har rester i køleskabet. Altid en succes!

Regn med, at der skal bruges lidt mindre kød pr. gæst, end du normalt ville. Og noget flere ris, gerne et bjerg. Måske ½ hvidkålshoved til 4 mand. Og en spiseske pickles med top til hver.

Drikkevarer
Overvej, hvad du vil servere til måltidet. Japansk karry er aldrig meget stærk, så du behøver ikke tænke på mælk, medmindre der ligefrem er rollinger med ved bordet. Andre forslag:

• Postevand
• Japansk kildevand på 2-litersflaske fra Sachie - Dyrt, men pynter på bordet.
• Grøn te, varm, fra tebreve eller ligefrem pulver.
  
• Sort te, varm eller isafkølet.
• Muggi-te, isafkølet - Japanernes mærkelige te lavet på f.eks. røget hvedekorn.
  
• Sukkersødet jasminte, isafkølet.
• Melon-, Calpis- eller Ramone-sodavand fra Sachie på ½-litersflasker. Dyrt, men super autentisk.
• Nihon-shu - Er det japanske navn for dét, vi herhjemme kender som sake, altså japansk risvin eller stærkere risalkohol. Minder om sød hvidvin eller mjød. Serveres af fingerbøl. Dyrt og man bliver godt fuld af det.
  

Trin 2: Tilberedning - er super nem!

Ris
Japanske ris er anderledes. De skal være klistrede.Det tager vel 20 eller 40 minutter, afhængig af typen og din tålmodighed med at lade dem dampe. Bare følg vejledningen på pakken.

Karry
Skær kødet ud i 1/3-del så store tern, om du normalt ville gøre. Er det færdigtilberedt kylling, så findel det med to gafler.
Skær gulerødder og løg ud i mundrette bidder (hvor mange? Som du ville bruge i din alm. gryderet eller karry).
Følg opskriften på karry-buillionterns-pakken. Her står, hvornår det er passende at komme (brunet) kød og grøntsager i. Når kød + grøntsager er møre, skal saucen bare koge ind til almindelig karry-konsistens. Bliver den tyndere, går det nok.

Hvidkål
Rå hvidkålsblade skylles og rulles til en god cigar. Riv eller skær den i så tynde strimler, du overhovedet kan. Disse supertynde strimler rodes med fingrene sammen til filtrede fuglereder.

Pickles
Bare klip posen op og hæld vandet fra - Eller gem det i et glas, hvis det hele ikke bliver brugt. Det kan holde sig et par dage i et glas i køleskabet.

Hov, ville du også have paneret kotelet til?
Hvis du har forelsket dig i den særlige, japanske panering af kylling eller svinekød, og hellere vil bruge karryen som "rigtig" sauce end som kødsauce, så kan du købe de sprøde, japanske panerings-krummer i Sachie. Læs bagpå pakken og spørg i butikken.


Trin 3: Servering

Anret på en dyb tallerken. Læg ris på halvdelen af tallerkenen, en kål-fuglerede på en fjerdedel og saucen på den sidste fjerdedel. Pickles'ne kan ligge tørt og godt ovenpå hvidkålen, gemt bag risen eller på en lille, sød sidetallerken (ca. en spiseskefuld til hver).
Tog du dig sammen og lavede en japansk-paneret kotelet til retten? Så anret den på hvidkålsreden.
Japanerne spiser aldrig karry med pinde men bruger gaffel + ske.

Fik du tænkt over drikkevarer, da du købte ind? Ellers er her endnu et par tips:

• Vand er altid godt!
• Grøn te drikkes traditionelt før og efter måltidet, men ikke under, det er kun barbarer, der gør det. Men nu er vi jo barbarer, og mange ting har ændret sig i Japan, også.
• Man kan også servere isafkølet te til måltidet og grøn te enten før eller efter.
• Japanerne drikker masser af sodavand og cola som os andre. Dog ingen saftevand, altid kun te.
• Nihon-shu skal serveres i snapseglas (eller selvfølgelig sake-kopper). Også selv om den ikke er stærkere end end god hvidvin. For japansk alkohol er så anderledes og smager så sødt, at man hurtigt sejler lidt rundt :-)

Japanerne spiser sjældent dessert.
Vil du partout have noget til dine gæster så kunne det være én af følgende, portionsanrettet:

• Én kugle is (vanille eller grøn te) med lidt frugt, f.eks. jordbær.
• Eller med dåsefrugt - Pære, fersken eller tropeblanding. Not my cup of tea, though!
• En lille, blævrende skøn, gennemsigtig frugt- eller kaffebudding.
• En tebolle med azukibønnefyld fra den japanske bager på Østerbro.
• En daifuku (rismelsdejs-overtrukken bønnemasse-dims) fra frost købt hos Sachie.

Bare husk, at alle japanske desserter undtagen is er helt vanvittige ;-) Og mega dyre i DK!

I regn, orkan og slud, posten den...

Juhuuuuuuuuu! Min pakke er lige kommet med posten fra Japan i lørdags!

Jeg kan huske, at jeg i pakken lagde noget blødt, tøjdyrsagtigt noget, noget hårdt, rund-agtigt noget (en gave fra Sakuran), to indkøbsnet med hhv. frøer og mangapiger på, en masse kvitteringer og papirer fra Uni, alle mine hjemmelavede Kanji-flash cards,... og det er faktisk dét, resten af de 7 kg har jeg glemt. Det er fa'me ligesom Juleaften!

Jeg sendte den afsted aftenen før jeg rejste hjem, det vil sige den 12. august klokken 22 lokal tid. Den har dermed været 2 måneder og 4 dage undervejs, ud af de 1 til 3 måneder, som er tidsrammen for super-snegle-landjords/søvejs-pakkepost-metoden. Det er ellers ikke, fordi den er kommet så vidt omkring, man kunne godt forestille sig en længere liste:

Aug 12, 22:38: Posting at Shinjuku Branch, Tokyo Metropolis
Aug 14, 15:37: Arrival at Kawasakiminato Branch, Kanagawa Prefecture
Aug 24, 13:33: Dispatch from --||--
Oct 15, 13.04: Arrival at Fredericia Parcel, Denmark
Oct 16, 07:38: Arrival at 1501, Denmark


Og nu vil jeg lige dele med jer, hvordan man kan sende alle sine 20kg < tingfinder-skatte billigst hjem fra Japan, og tilmed hvor de har åbent hele døgnet:
Det er såmænd postvæsenet, JP Post, som, som, som, som klarer opgaven billigst. Alle andre pakkefirmaer, jeg har haft kig på, tager mindst 1000 kroner pr. kubikmeter pakker/flyttekasser. Jeg lagde 350 Dkr. Naturligvis (eller '"overraskende nok", vælg selv) har postvæsenets webside en engelsk afdeling, www.post.japanpost.jp/english, som beskriver alle detaljer:

Priser og leveringstid for Airmail, Economy Mail og Surface Mail
- Vælg surface mail, medmindre det er en meget lille pakke.

Regler for max. vægt, -dimensioner, m.m.
- Posthusene sælger desuden flere størrelser i de rette mål.
- Pakketape låner man da bare, skal ikke købes som herhjemme.

Og hvor poster man så pakken?
I Tsukuba ligger Hovedposthuset meget centralt i Tsukuba Center. jeg fik aldrig selv brug for at finde ud af, præcis hvor, men et hurtigt opslag på tsukuba.wikia.com/wiki/Post_Offices giver beskrivelsen:
In Tsukuba Center, beside NTT, across from the Main Police Station, east of Q't.

Inde i selve Tokyo, i Shinjuku, ligger mit absolut-super-yndlings-posthus med døgnåbent. Den ekspedient, som snakkede bedst engelsk, var en lillebitte dame med sølvgråt, permanentet hår, som må have nået pensionsalderen for længst og havde fyraften allerede kl. 20, men ikke gik hjem før hun havde forklaret mig alting, så hendes unge, mandlige kolleger, som havde nattjenesten, ikke behøve rode sig ud i beskrivelser på det svære fremmedsprog for min skyld, når jeg kom tilbage for at poste pakken.

Vejbeskrivelse:
1. Find vej med metro til Shinjuku Station. Næsten alle tog standser her. Det er nemt.
2. Find vej ud af stationen og op på gadeplan, i den rigtige ende af stationen. Relativt svært :D West Entrance tror jeg.
3. Find vej hen til Yodobashi Kamera, lige ovre på den anden side af gaden/busholdepladserne.
4. Spørg om vej hen til posthuset, det ligger 50 meter væk rundt om et par gadehjørner. Alle her burde kunne engelsk.

1000 tak til Moar for at hente pakken ♥, fordi jeg sad fast i det mørkmiddelalderlige, indremissionske Westjylland (bundet fast til et surfbræt). Også tak til hende for at finde røde stearinlys og juletræs-måtten frem at "servere" pakken på, så det ikke bare føltes som, men lignede Juleaften 0.o

Rejsebøger til inspiration

Jeg synes, at alle tager til Japan for tiden. Det virker som om, halvdelen af mit japanskhold på VUF (hvor jeg er gået i gang med at tage gymnasielt A-niveau) lige har været afsted eller skal lige til at lette. Også ejerne af det lokale, japanske hang out-sted og restaurant, O-Bento, er fløjet hjem på ferie og har vist endda taget deres stamkunder med sig.
For at give jer derude - som, ligesom mig, drømmer sig med dem over på den anden side af Jordkloden - lidt ny inspiration, kommer her et lille blogindlæg om rejseguider og billedbøger...

Som jeg vist har nævnt engang, forærede min Far mig en bog i julegave, som jeg fik god brug for. Jeg brugte den som guidebog til de bedste oplevelser i Tokyo - Den nævner betydeligt flere, end almindelige tourister kan nå at se på en uge eller en måned. Desuden fortæller den mange praktiske ting om at være ikke-japaner bosat i Japan, helt ned til detaljer om bolig- og arbejdsforhold:

Tokyo Complete Residents' Guide
Publisher: Explorer Publishing; 1st edition (July 15, 2008)

Eftersom jeg tilbragte de fleste af mine fridage og weekender i Tokyo (og generelt skulle passe lidt på pengene), virkede denne bog helt ideel, og jeg bestilte den hjem fra amazon.co.jp til mit kollegieværelse, så snart jeg så den:

Tokyo for Free
af Susan Pompian
Publisher: Kodansha International (March 2, 1998)

Inden jeg rejste, læste jeg også en hel del i Politikens Turen går til Japan, men kunne ikke tage den med. Martin havde den nyeste udgave med, og den fik jeg gjort flittig brug af, når jeg var i Tokyo med ham.
I modsætning til tilsvarende, engelsksprogede bøger, dækker den hele Japan på relativt få sider og i lommeformat. Da min Mor kom over og besøgte mig for at rejse land og rige rundt i tre uger, bad jeg hende købe én med til os, og den blev alle pengene værd i Tokyo, Kyoto, Kobe, Yakushima m.fl. steder

Politikens Turen går til Japan
Forlag: Politiken; 6. udgave (2008)

Bøger, jeg fik skaffet mig på pdf, men aldrig fik læst eller kigget i:
Rough Guide Tokyo
Time Out Tokyo
Lonely Planet Kyoto

Lidt sent i min rejse fik jeg foræret dette kort af en af mine venner i Tokyo, som havde to. Jeg ville ønske, jeg havde tænkt på at købe det på dag 1:

Tokyo City Atlas: A Bilingual Guide
Forlag: Kodansha International; 3 edition (December 10, 2004)

Det er godt at supplere op med en gratis folder over tog/metrosystemet, som kan fås på alle (bemandede) stationer i Tokyo (eller i omslaget på de fleste guidebøger). Indtil man finder folderen, som er god at have i lommen til alle tider, kan man bruge onlineversionen (togkortet er på side 5 og 6):

Tokyo Metro Guide.pdf
Tokyo Subway Route Map.pdf

Supplér kortet med den engelsktalende rejseplan hér, så kan du ikke fare vild (eller, så behøver du kun at bekymre dig om at fare vild på selve togstationerne, hvis net af udgange kan stække sig over en kilometer):

Jorudan Train Route Finder

Og så er der dér her kort over Akihabara, som Martin fandt på nettet. Det er enhver otaku's våde drøm og viser et bredt udvalg af alt fra 7-etagers- til kælder-butikker indenfor (jeg citerer:) retro, trading cards, cosplay, idol, doujin (=frække tegneserier), hobby/figures, visual/audio, pc games, recreation, consumer games, books, general, arkade og parts. Det kan downloades og printes, så man kan tage det med til Akihabara, eller man kan studere den nyest opdaterede udgave i google maps på websiden:

Akiba Channel
Printable version of map.rar

Jeg låner gerne mine bogskatte ud, så længe I lover mig, ikke at tage dem med til Japan, men kun læse i dem herhjemme (og ikke krølle dem, så kommer bibliotekaren frem i mig, og hende har I ikke lyst til at opleve ;P )

The last station is Copenhagen Airport. After leaving Narita Airport, we will stop at no station!

Arrival Copenhagen Airport 2009-08-13 @ 16:05 - I'm going home!!!

Og hvis nogen skulle få den fjollede ide at være i lufthavnen den 13., sådan helt tilfældigt fordi man havde et ærinde dér alligevel, og så liiige kiggede over forbi og skreg VELKOMMEN HJEM!!!, så må jeg nok indrømme, at jeg ikke ville have så meget imod det... <3

Kastrup har en god Starbucks, som jeg - efter at være blevet dybt afhængig af Starbucks herovre - bare er nødt til at tjekke ud, når jeg er landet! Jeg har også hørt, at kaffen i Kbh skulle være langt bedre end kaffen her i Japan, så det kan godt tænkes, der skal laves en eskursion med det samme ;)

Shiny Alien Card - Yukata ne!

I HAR måske gættet det, men jeg forsøger efterhånden at samle løse ender med bloggen her. Der er masser af ting, jeg har hintet, men ikke fået skrevet om endnu. Og så er der ting, jeg aldrig har fået delt med jer hverken på facebook eller andre steder, som jeg derfor bedre kan vente med at fortælle om, til når jeg kommer hjem om få uger.
Min billet har en hjemrejsedato, der hedder den 24. august, men jeg får den rykket omkring 10 dage frem, fordi jeg gerne vil hjem til jer allesammen lidt hurtigere =)

LIGE NU har jeg fortsat besøg af min Moar! Vi er på hotel i Kyoto. Jeg har slæbt min 4 kg's computer med, for ikke at være helt hægtet af dvl (det såkaldte, virkelige liv).

JEG VIL lige vise jer et foto af mit Alien Card. Som jeg engang bloggede om, lige da jeg kom herover, er det ultra-trili-meget-vigtigt, at man som fastboende udlænding altid har dette på sig. Man kan blive bedt om at vise det til alle tider af politiet, og man kan få bøder for at have glemt det. Det var, hvad jeg havde fået at vide i forvejen.
Sandheden er, at i al den tid jeg har været her, er jeg ikke én gang blevet bedt om at vise det. Og derfor glemte jeg alt om at hente det, indtil for en uge siden ^^

Sidste fredag tog Martin og jeg tilbage til Sakura Branch, den gren af Tsukuba Rådhus, som ligger ude i Sakura-bydelen og håndterer alt med os fremmede folk, "gaijin". Martin skulle afmelde sin national-sygeforsikring, og vi skulle begge hente vores Alien Cards, som vi som sagt havde glemt alt om, fordi vi aldrig blev kontaktet tilbage om, at kortene var klar, som de ellers havde sagt, de ville.
Jeg ved det, dårlig undskyldning, men tilbage i april fløj tiden bare, og Alien Card'et blev inde i mit hoved lagt hen på den "hjerne-hylde", der hed "afventer handling udefra, før jeg kan gøre mere ved det". Og på den hylde blev det, indtil jeg pludselig i maj faldt over en kvittering for kortet hvor der stod, at det skulle være aftentet sentest 14 dage før. Og at man skulle betale en forsinkelses-bøde, hvis man hentede det for sent. Så tænkte jeg "hvad fa'en, så kan det få lov at ligge derude, til det passer ind i mit program at hente det". Og så gik der over to måneder, ups :)
Da vi så endelig fandt vej derud - På cykel, en meget smuk tur på et kvarters tid, eller på en time, hvis man farer vild i de omkringliggende rismarker! - Havde jeg rustet og pustet mig op til det helt store, memoriseret sætninger på japansk, til hvis de som sædvanligt ikke talte engelsk, og gjort mig klar til "gomennasai"er og dybe undskyldninger, samt fundet den tunge pengepung frem.
Og tænk, så var de bare smilende og glade og skulle snart på weekend, så der var slet ingen bøde eller problemer, blot et pøj pøj med eksaminationen med på vejen!

Anyway, her er det:
- Forsiden, fuld af regnbuefarvede sikkerhedsforanstaltninger. Smukt!
Bagsiden med det officielle hanko-stempel og tilsyneladende plads til håndskrevne noter:
Den formanende brochure, som følger med kortet i dets lille plastiklomme:
IDAG i Kyoto gjorde jeg en anden ting for mig selv, som jeg har haft lyst til siden maj måned: Jeg købte mig en vidunderligt smuk sommerkimono i tyndt bomuld, en såkaldt Yukata. Den er ikke så formel som en "rigtig" kimono, og man kan binde bæltet selv, uden hjælp. I princippet, i hvert fald ;-)
Her er den: Rød, orange og violet Yukata med Obi (det brede bælte) i syrenfarvet med damaskvævede sakura-blomster og stjerner på. Et par hvide sko af dem med store- tåen for sig, beregnet til at have på indendørs på de vævede tatami-stråmåtter, afrunder det hele. Jeg tør trods alt ikke at købe Geta, sandaler lavet af en massiv træsål og intet andet, med.



OG SÅ HAR jeg også lige fået kommenteret de fotos, som egentlig hører til min sushi-opskrift, som jeg postede for længe siden. De er søde, og der er ikke så mange af dem. Det er bare stemningsbilleder fra et meget anderledes supermarked og fra en vildt hyggelig tøseaften (med vedhæng for Yui's vedkommende ♥) Fotos her...

Hr. Tsukuba - Del 2

Hermed en annoncering:

Jeg har nu fået kommenteret den sidste halvdel af alle 119 fotos fra Tsukuba-san.
Direkte link til den anden halvdel af fotoene er her.

God læselyst =)

Hr. Tsukuba

En af de rigtigt dejlige ture, jeg har været på med Shihono, Yui, Martin og hans tutor, Sho, er vores tur til Mount Tsukuba, den første helligdag efter min ankomst. Japanerne har næsten ingen helligdage, så de bliver udnyttet og fejret godt! Vi havde arrangeret at mødes torsdag morgen den 29/4 (ja, det er så over to måneder siden).
Jeg sov over mig og forsinkede det hele, über-pinligt var det, men disse mennesker har nemt ved at tilgive, og dén morgen lærte jeg et nyt japansk ord, daijoubu / だいじょうぶ / 大丈夫 , som betyder "OK", "Det er i orden", "Vi klarer den", "Alt er godt", og sådan noget i den stil. Da vi kom hjem med bus til Tsukuba Center ved 19-tiden om aftenen, gik vi i storcenteret og jeg købte sjove vaffelis til os alle sammen, hos den lækre, japanske Baskin' Robbins (modsat røvkedelige, danske Baskin' Robbins). Noget måtte jeg jo gøre :-)

Ordet for bjerg på japansk er lidt skægt. Som jeg har fortalt jer om i et af mine forrige blog-indlæg, har alle Kanji 2 læsninger, altså udtaler, den japanske kun-yomi og den kinesisk-inspirerede on-yomi.
Bjerg skrives med én kanji, den kan I se på tegningen, med rødt...

Når man bare snakker om "et bjerg", så snakker man om et yama, men når man snakker om et bestemt, navngivet bjerg, så siger man bjergets navn, og så putter man ordet -san bagpå i stedet for at sige ordet yama. Tsukuba Mountain bliver til Tsukuba-san, Himmelbjerget til Himmel-san.
Det, der er lidt skægt, er at -san også har en anden betydning, nemlig Hr. eller Fr. For eksempel min Mor, Erren-san, eller min rejsekammerat, Maatin-san, eller mig selv, Aniinya-san (ups, man må aldrig omtale sig selv med -san).
De to ting staves og betyder noget helt forskelligt, 山 overfor さん, men hvad gør det, når de udtales ens? ^_^

Så vi skulle altså vandre op ad Hr. Tsukuba, godt han ikke bliver fornærmet over sådan nogle små myrer, som hygger rundt på ham...

Lidt facts:

Bjerget ligger 16 km væk fra Tsukuba Center i fugleflugt (siger google maps). Med bus tager det ca. 40 minutter at komme dertil, med bil efter sigende 30.
Man kan se Tsukuba-san fra universitetsgrunden (i hvert fald i lyskrydsene, hvor man er væk fra alle Tsukuba's høje træarealer og alléer), og fra Tsukuba Center hvis bare man kommer op i 2. sals højde. Når det altså er klart og ikke diset i horisonten, hvilket det desværre altid er ;-)
"This mountain is also known as the “Purple Peak of Kanto” because of its color change from dawn to dusk", skriver Ibaraki "Amts" website. Det har jeg desværre heller aldrig set.

Tsukuba-san har to tinder, Nyotai-san på 877 meter og Nantai-san på 871. De to tinder ligger ganske tæt på hinanden, der er gåafstand imellem dem i ca. 800 meters højde, og midt imellem dem ligger der en restaurant.
Der er en meget smuk legende om bjerget, som jeg ikke har hørt her i Tsukuba, men har måttet læse mig til på wikipedia. Her får I den:
"As legend has it, thousands of years ago, a deity descended from the heavens and asked two mountains for a place to spend the night. With its great summit and almost perfect cone, Mt. Fuji refused, believing with pride and arrogance, that it does not need the deity's blessings. Mt. Tsukuba, on the other hand, humbly welcomed the honored guest, even offering food and water.
Today, Mt. Fuji is a cold, lonely, and barren mountain, while Mt. Tsukuba bursts with vegetation, and is filled with colors as the seasons change.
Ancient chronicles say that the sacred progenitors of the Japanese race are enshrined here, the male divinity, Izanagi-no-Mikoto, at Mt. Nyotai, and the female divinity, Izanami-no-Mikoto, at Mt. Nantai. Legends say that the two deities wed and gave birth to other deities, and even to Japan herself."

Historisk er der også foregået andre sjove ting på bjerget, åbenbart ;)
Følgende vers er nedfældet i Manyoshu, den ældste japanske poesisamling der kendes, fra 700-tallet (Nara eller tidlig Heian periode), skrevet af Takahashi Mushimaro, "a government official and amateur poet":

Washi no sumu Tsukuba no yama no mowakitsu no sono tsu no ue ni,
Adomoite otome otoko no ikitsudoi kagau kagai ni,
Hitodzuma ni a mo majiwaram. Waga tsuma ni hito mo kototoe,
Kono yama o ushiwaku kami no mukashi yori isamenu waza zo,
Kyou nomi wa megushi mo na miso! Koto mo tagamu na!

Oversat til engelsk:
On the shore of Mowakitsu in the Mount Tsukuba, where they say eagles inhabit,
At Kagai, where men and women ask each other to gather to dance and sing,
I will make love with someone else’s wife. You seduce my wife.
This is what the gods who reign this mountain have been allowing us to do since ancient times.
Don’t cast a sharp suspicious look at me today! Don’t accuse me (for enjoying the forthcoming do)!

Uhh, nu må jeg vist lige til at blive seriøs igen ;)

Der kører en bus fra Tsukuba Center lige til den lille bjergby, hvor vandreturen opad starter. En busbillet kostede 700 yen. Man kan snyde og køre med cable car, en lille rasle-sporvogn, op (pris ukendt). Man kan også køre med bussen videre om til den anden side af bjerget (så kostede den 850 yen), hvor der er en ropeway, en vaskeægte lift. Omoshiroi! Sjovt! Den kostede 600 yen.

Og så er det vist på tide, at vi tager dertil! Klik på tudsen for at komme hen til mine picasa billeder, kvæk kvæk, hop!

Sidste eksamens-deadline nået, tid til at tænke på bedre ting...

Nu blev Krim som sagt sendt vel hjem igår (bortset fra, at hans fly da vist var ved at styrte ned med ham, det heldige asen. Stewardesserne holdt madkamp med deres vogne, som fløj op og ned ad gangene, så ingen af passagerne fik noget mad, bortset fra ud over det hele. I retrospektiv må det have set ret sjovt ud).
Og nu har jeg et par dage for mig selv herude i Tsukuba, hvor jeg i ro og mag skal pakke mit værelse ned og sortere, hvad der skal med hjem, foræres videre, smides ud, og hvad jeg skal opfinde en molekular shrink ray for at kunne få plads til. Krim tog 5 kg's overvægt med plus gu' ve' hvor meget porcelæn i håndbagagen (og slap for at betale, vi må have set søde ud sammen i lufthavnen), min Mor regner med at have plads til 10 kg med hjem for mig, men jeg har stadig for meget... Det koster et par 1000 kr at få en pakke sendt hjem til København med selv med søfragt, så det er faktisk (mindst) lige så billigt at tage chancen med overvægt i flyet...

Idag har jeg så fået afleveret og godkendt min endelige forskningsrapport på 400 ord (som blev til 800, men det er stadig ufatteligt lidt, jeg har skullet skrive) af Fujii-sensei. Jeg afleverede klokken 19, og klokken 21 var anden aflevering med rettelser gået igennem, og jeg var friiiiiiii!
Eftersom jeg ikke er mere end halvvejs færdig med at indsamle data til den undersøgelse, jeg besluttede mig for at lave for fire uger siden, tager jeg alligevel tilbage til Lab'et og sidder og hygger med tøserne Shihono og Yui, hver aften indtil jeg skal til Tokyo til min Mor på lørdag. Det bliver nu meget rart at sidde derhenne og stene SPSS og fjæsbog, nu hvor jeg har fået bekræftet, at min forskning og dermed mit ophold med god sandsynlighed bliver godkendt *tørrer sveddråber af panden*
Klokken 23 tog jeg hjem fra Lab'et, det er to-tre timer tidligere end jeg plejer, feriefornemmelse!
Nu er klokken 01 (den bliver nok noget mere, inden jeg er færdig med at blogge), og jeg har fejret sejren med chikin karee to raizu (chicken curry og ris) fra 7eleven, en halv liter miruku tii (milk tea, jasmin- eller earl grey te blandet op med mælk og sukker, som findes i alle kølediske ved siden af cola og fanta) på et stykke macha-keeki (grøn te-kage) og en yooguruto (yoghurt) med små firkanter af natadekoko (philipinsk kokos-jelly) nede i. Japansk er nemt, når det sådan er fuld af engelske låneord, ikke sandt? :-)

Igår i lufthavnen fandt jeg endelig, endelig, endelig en kogebog på engelsk med alle mine yndlings-madopskrifter: Shouyu-ramen, niku-soba, kitsune-udon, tanuki-udon, yaki-soba, chikin karee, katsu-don, chikin karage, poteto korokke, sakana no shouga-yaki, yaki-tori, tempura, gyouza, inari-sushi. Og I ved bare ikke, hvad noget af det er, haa haa, men det skal jeg nok få lavet om på! Jeg havde altså ikke råd til at købe bogen igår, men det kommer, så når jeg kommer hjem, omdanner jeg bloggen her til en kogebog, eller sådan noget lignende... Og inviterer min bror og hans kæreste på japansk middag, det skylder jeg dem!

Jeg havde ellers aftalt med Krim, at vi skulle vandre op ad lille, søde Mount Tsukuba sammen, men det blev der ikke tid til. Jeg har også "aftalt" med jer, at jeg ville blogge om min tur til Tsukuba-tinden, det har jeg aldrig fået gjort. Så det vil jeg bruge noget tid på nu! Jeg går i gang med det samme, der er mange billeder, der skal tagges, til denne lille foto-rejse...

P.S. Og så har jeg lavet en opdatering på min fjæsbog, bare sådan en lille, diskret een ;-)

En lille cliffhanger

Så skal man til at sove alene igen... Godt, man har sin egehjort plysbille, græs-græshoppe, hammerhaj, rokke, søhest og elektriske ugle til at holde sig med selskab (undskyld, hvis jeg glemte nogen).

Krim blev smidt på en bus (airbus) hjem til bette Danmark imorges. Pænt smidt, ikke voldsomt smidt. Jeg glæder mig til at tegne & fortælle jer om alle de ting, vi har fået lavet, for hvor har vi egentlig nået meget! Vi har både været nede syd for Tokyo og surfe, vadet Tsukubas to botaniske haver tynde (9 timers gåtur), været på skovtur midt i Tokyo's (næst)mest crowdede shoppingkvarter, Harajuku, og blevet smidt ud af Akihabaras otaku- og gadget-butikker, når de skulle lukke og vi altså ikke var færdige med at kigge!
(")^-^(")/~~nya nyaaa~~ <-------------- (Kat med poter, det kan I godt se, ikke?)

Og vi har været på dobbeltdate i ♥♥DisneyLand♥♥! Gjort lille, elskelige Yui helt køresyg i Tekopperne, spist hjerteformede burgere, kysset på små grønne mænd med tre øjne (Unihjerne!), stået og snervet sammen med Eve og Wall-E (og fået Yui og kæresten til at rødme helt, da de var igang med at tage foto af os imens), og deltaget i Japans største Miss Wet T-shirt-show. Vi har billeder ;P

Vi har også nået meget mere end det, endda. Vi har for eksempel mødt politiet to gange, hvor de godt kunne have haft set sig pænt sure på os (mig), men heldigvis valgte at være søde og rare =)
Men da jeg lige skal holde mig vågen hele natten og skrive en vildt begavet rapport til min Sensei over, hvad jeg har lavet i Lab, mens jeg har været her - Sådan at han vælger at fortælle Biblioteksskolen, at mit ophold ikke har været helt spildt - Så må jeg hellere slutte her for nu.

Jeg er begyndt at savne jer, kære venner ♥ Kommer hjem om kun lige over en måned, nu...

Mere eksamen

Så, nu er dette trimester officielt slut for de fleste japanske og udvekslings-studerende.
De første (nogle englændere og amerikanere, jeg vist ikke kender) rejser hjem på mandag. Der er afstedsfest for dem om et par timer.
Det føles altså lidt mærkeligt. Jeg har jo kun været her i 6 uger, føles det som indeni...
Idag fik jeg svar på mine tre eksamener fra igår og tirsdag, jeg kan ånde lettet helt op nu!
Jeg har sidste japansk-eksamen tirsdag.
Og skal aflevere mit forskningsprojekt om 14 dage.
Der er stadig mellem 1½ og 2 måneder til jeg rejser hjem til Danmark, heldigvis for mig :)

Og jeg får lige straks gæster ^^
Imorgen klokken 06.00 skal jeg med bussen to timer sydøstpå til Narita, Tokyos internationale lufthavn.
I weekenden holdes der meget lokal s2.com Endgame Travifest med Sakuran i Tokyo ^_^
Og så er det tilbage til Tsukuba og skolebænken og være mega flittig.
I næste weekend tager jeg tilbage til amatør-surfernes lille, hemmelige paradis, Onjuku, et godt stykke sydøst for Tokyo og Tokyobugten.

Må se, om jeg ikke også kan få blogget lidt, jeg har så mange gode fotos og historier, jeg stadig gerne vil dele med jer. Heh, jeg har materiale nok til at blogge lige til Juleaften. Så det ender jeg nok med at gøre ^_^

Endnu en Katakana-konkurrence

Jeg har kun fået eet svar på min lille, dåmme konkurrence fra sidste uge. Er der slet ikke nogle af jer andre, som tør begive jer ud i at skrive clothing [klóʊðɪŋ] med Katakana?

Bare fordi jeg selv synes, det er helt vildt sjovt, kommer her lige et ord mere:

Strength
[streŋkθ]

Selvfølgelig hedder noget helt andet på japansk, opgaven er at stave det med Katakana som om det var et japansk fremmedord...

Eksamen!

Så er eksamensperioden startet!

Kommer det bag på nogen, at igår var første dag med, hvad Yuko (som var i Danmark hele sidste vinter) idag beskrev for mig som "ægte" juni-vejr, det vil sige minimum 26 grader, 80% luftfugtighed(!) samt sol over en skiftevis skyfri og helt grå himmel, hvilket medførte lummert lufttryk som før tordenvejr.
Men det er stadig ikke så luftfugtigt, at det kan mærkes i lungerne, når man ånder, så det er fint.

Igår havde jeg min sidste mundtlige test blandt ikke-eksamenerne. Gruppe-dialoger og et individuelt 1-minuts foredrag over selvvalgt emne blev optaget på video og kigget igennem in plenum, ret avanceret, egentlig. Og det gik super ^^

Idag var der heldigvis ingen eksamen, kun heftige grammatiske, skiftlige øvelser som repetition af sidste halvdel af vores japanskbog.

Imorgen har jeg to eksamener, først den frygtede 1½ times Kanji test! Jeg skal kunne 109 Kanji udenad, hver af dem har 2 til 6 forskellige betydninger, altså skal jeg kunne et vokabular på over 400 ord udenad. Der er ikke nogen kære mor. Selv små stavefejl betyder 0 point. En enkelt streg sat forkert i en ellers korrekt Kanji betyder 0 point. Barsk lærer!! :-)
Umiddelbart efter følger 1½ times skriftlig test i japansk-kursets fulde pensum, bogen fra ende til anden. Heldigvis kunne jeg de første 2/3 af pensum helt udenad inden jeg satte fod i Japan, takket være japansk hos Akiko-sensei. Så den er jeg ikke det mindste nervøs for.

Fredag skal jeg aflevere en 2 A4-sider lang tale på japansk over selvvalgt emne, som jeg skal foredrage på tirsdag: "Beskriv dit yndlingssted. Sørg for, at du anvender både verber, substantiver og begge slags adjektiver bøjet i både nutid og datid, positiv og negativ form." På japansk bøjer man nemlig alle nævnte ordklasser, meget mærkeligt.

Tirsdag er sidste eksamensdag, tadaaaaaaa!

Jeg har dermed "kun" 5 eksamener i de 10 døgn, eksamensperioden varer. Har snakket med en canadisk pige, som udover min. 3 japansk-eksamener også har 4 skriftlige eksamener i de 4 biologi-fag, hun har fulgt på dette semester. Testene er skrevet på engelsk, javist, men undervisningen har været på rent japansk! Krydser fingre med hende :-)

Så er der selvfølgelig mit forskningsprojekt, som jeg jo kom herover for at lave. Skal aflevere den 14. Det trænger jeg snart til at bitche rigtigt godt over! Men skal lige have de næste par dage overstået først.

Og tænk, Krim kommer herover på lørdag!!! Så jeg tror måske ikke, at jeg får så meget brug for at bitche alligevel, tror nærmere, at jeg kommer til at være meget beskæftiget og meget glad de efterfølgende 14 dage... <3 ( <------------ til den generation af læsere, som ikke er eller har teenagere: Det dér er et liggende hjerte.)

Midsommer og sol i Solens Rige

Tillykke til alle jer, som er færdige med sommerens eksamener!

Jeg kan slet ikke få ind i mit hoved, at I allerede har sommerferie. I startede i februar, jeg holdt "sommerferie" i februar. Jeg startede i april, I havde deleksamener i april. I er færdige nu, jeg har stadig næsten en måned igen.

Jeg har lige fået en rar email fra min Moder, hvor hun minder mig om, at det er Midsommer og årets korteste nat inat! Det mærker vi fedt til her i Japan, hvor alting altid er det samme. Klokken var 19.38, da jeg begyndte at blogge, og der havde det allerede været bælgravende mørkt i næsten 20 minutter.
Weather-forecast.com, location Tsukuba, giver:

Imorges: Sunrise 04:22
For lidt siden: Sunset 18:59
Engang inat: Sunrise 04:22
Og imorgen: Sunset 19:00

Jeg har googlet lidt guf omkring de dér mærkelige solbevægelser og deres minimale ændringer henover Tsukuba, som ligger blot en time nord for Tokyo med bumletog. Her kommer det:

Først et hurtigt blik på, hvad Japanerne ser frem til det næste halve år. Som I kan se, bliver dagen imorgen eet minut længere end dagen idag. Og så går det ned af bakke... Om præcis seks måneder er dagen blevet 4 timer og 56 minutter kortere.
Kilde: gaisma.com, location Tsukuba

Grafen herunder gør tidspunkterne lidt lettere at overskue.
Fortæl mig lige, hvorfor Japanerne ikke indfører sommertid? Hvad ligner det at lade det blive lyst imellem klokken 03 og 05 om morgenen hele sommerhalvåret igennem? Og samtidig leve med, at solen går ned senest klokken 19.00.dut? Det er da et grådkvalt-latterligt spild af Sol hos et folkefærd, som aldrig arbejder kortere end til klokken 20 om aftenen?
Hvis I spørger mig, skulle Japan indføre ikke blot een, men to timers sommertid.
Kilde: Stadig gaisma.com, location Tsukuba

Så er det lige tid til lidt basis informationer om Tsukuba, også:
Med længde- og breddegrad kan jeg nemlig servere jer en komplet oversigt over, hvornår solen står op og går ned i Tsukuba hele året, og fordi Tsukuba er så tæt på Tokyo, kan afvigelsen fra dag til dag umuligt være mere end et minut.
Jeg morer mig enormt godt over, at websiden finder min afstand til Tsukuba til at være 190 km, beregnet ud fra min IP-adresse. Tsukuba Universitets net er uden tvivl det mest gigantiske net i og i nærheden af Tsukuba, så jeg ville egentlig (næsten) have troet, at min IP-adresse her på Uni var den IP-adresse, som websiden benyttede i sin beregning. Og at jeg derfor havde været 0 km væk fra Tsukuba. Men nej :-)
Kilde: Stadig gaisma.com, location Tsukuba

Som sagt slutter jeg af med et skema over solens bevægelser for hele 2009.
Det er beregnet med en alle tiders gimmick af en regnemaskine, som the U.S. Naval Observatory stiller til rådighed her. http://aa.usno.navy.mil/data/docs/RS_OneYear.php
Indtast længdegrad, breddegrad og tidszone, og du er kørendes:
Tabellen er mikroskobisk lille. Godt, at man kan klikke på den og få den i fuld størrelse i et nyt vindue. Husk at lægge ca. en halv time til i begge ender, der er nemlig heldigvis et dejligt lyst tusmørke før og efter solen er på plads på himlen.

Der er plads til et P.S.:
Min Mor kommer over og besøger mig snart. En af hoved-destinationerne på vores touristrejse bliver at se den totale solformørkelse den 22. juli, som - ifølge google - stortset kun bliver synlig fra Kina og det sydligste Japan. Og som - igen ifølge google - varer hele 5 min 50 sek. Det bliver stort!
Jeg kan ikke huske, hvor det er vi skal hen, men det bliver et eller andet sted i bæltet her:
Kilde: Nasa.gov

Læse og skrive? Nej, læse og tegne

Som alle ved ;-) har alle de japanske skrifttegn, Kanji, to forskellige udtaler. De kan også have flere, men altid to.
(Fy, ikke nævne yen og andre undtagelser, det er min blog).

Her kommer historien - Helt uden at jeg har gidet tjekke efter i skriftlige kilder, så altså, en historie:
Japanerne importerede for et par tusind år siden Kanji fra det stolte Kina, som jo dengang var hele Østasiens store, kulturelle forbillede. De japanske og kinesiske sprog mindede heller ikke dengang meget om hinanden, så japanerne måtte lempe en del på udtalen af de kinesiske "ordbilleder".
Havde det været os primitive danskere, havde vi sikkert bare taget tegnene og deres billed-betydning og ændret deres udtale til ordene i vores eget sprog. Men ikke japanerne! De valgte at bevare den kinesiske udtale, som hørte til hver enkelt Kanji. Det eneste de gjorde, var at dreje lidt på lydene, så de kom til at passe med de lyde, som udgør det japanske sprog. Derudover kædede de naturligvis også "ordbillederne" sammen med ordene i det japanske sprog.
Således endte de op med to udtaler til hver Kanji.
Disse to udtaler eller læsninger har naturligvis rigtige navne, man kalder dem ikke bare japansk og kinesisk. Den japanske læsning hedder kun-yomi og den "oprindeligt-kinesiske" hedder on-yomi. Yomi betyder læsning.

Her har I et eksempel på ord og Kanji:
Bil hedder kuruma på japansk.
Tog hedder densha.

"Ordbilledet" til venstre betyder bil og/eller vogn.

Kanji'en har to udtaler, nemlig kuruma og sha.
Som I kan se, indgår begge læsninger i to helt, helt almindelige, japanske ord. Sådan er det hele vejen igennem: For de almindelige Kanji er begge læsninger helt integreret i sproget.
Jeg skal ikke kunne udtale mig om de mere ualmindelige Kanji, dem kender jeg slet intet til (endnu, forhåbentlig).

For detaljerytterne vil jeg også lige nævne, at japanerne ikke kun bruger Kanji, men at de også har to alfabeter, som - skønt de er fuldstændigt anderledes - bruges til at stave ord lyd for lyd, med samme formål som vi bruger de latinske bogstaver.
Historien fortæller, at grunden til, at japanerne har to alfabeter, hvis tegn er forskellige, men som i alle andre henseenender er 100% ens, skyldes at mændene ikke ville lære kvinderne at skrive. Så de snarrådige kvinder destillerede deres eget alfabet, Hiragana, ud af de forbudte Kanji, så de kunne nedfælde deres digte og drømme. Fremfor mændenes 1000 til 6000 tegn, var kvindernes på "blot" 46 tegn med variationer, ialt 93 forskellige lyde. Nok til at nedfælde hele det japanske sprog, stavelse for stavelse. Det kunne mændene ikke have siddende på sig! Og det var jo også ret smart i virkeligheden, men aldrig om mændene ville nedværdige sig til at anvende kvindernes Hiragana, med dets feminine cirkelformer og kurver! Så mændene lavede deres helt egne tegn, ovenpå kvindernes skabelon med de 46 tegn, sådan som mændene syntes, at deres nye tegn bedst repræsenterede de Kanji, de stammede fra. Dette mere minimalistiske, kantede alfabet, hvis tegn næsten alle baserer sig på en vinkel på 120 grader, blev kaldt Katakana.

Siden blev Hiragana det klister, som binder alle Kanji sammen, idet bindeord, adverbier og grammatiske former og -endelser skrives med Hiragana, inde imellem Kanji'erne.
Katakana er, lige siden de første portugisiske handelsrejsende, blevet brugt til at konvertere nye fremmedord til japansk. For eksempel brød, som hedder pan. Siden blev engelsk/amerikansk dominerende, og engelsk fik samme tur igennem stave-udtale-hakkebrættet, såsom computer, kompyuutaa, coffee, koohii, eller Denmark, Denmaaku.
Men også den gamle, kinesiske on-yomi læsning af Kanji staves med Katakana, sådan at børn og andre studerende (som mig) hurtigt kan se, hvilken af læsningerne, de har med at gøre, imens de kæmper for at lære de 1000 Kanji udenad, som kræves for at læse en almindelig avis.
Eller de 2000, der kræves for at formulere sig mere sofistikeret.
Eller måske endda de 6000, som en kineser lærer i skolen - Kineserne har jo ikke engang noget hjælpealfabet, de er hardcore! (Og har indført latinske bogstaver på landkort, vejskilte og den slags, skrevet nedenunder Kanji'erne).

Indimellem tager jeg migselv i at undre mig over, at stolte, gamle ord som matematik og biologi ikke staves med Katakana og hedder det samme, men hedder mærkelige ting som suu-gaku og sei-butsu. Så kommer jeg i tanke om, at jeg befinder mig i Videnskabens Vugge, eller i hvert fald i nabolandet. Og at man sgu nok her havde fniset af grækerne og klasket sig på lårene over romerne :-)

Jeg slutter af med en konkurrence:
Kan nogen stave clothing korrekt med Katakana? Clothing er ikke et låneneord på japansk, japanerne har deres eget ord for tøj. Så I kan ikke google det, I er nødt til at prøve selv... I mellemtiden får jeg en af mine sensei til at stave det for mig, jeg kender nemlig heller ikke selv den korrekte brug af Katakana godt nok til, at jeg kan være dommer.
Den eneste hjælp, I får, er at clothing staves sådan her - iøvrigt for cool et ord rent fonetisk, ikke!?
[klóʊðɪŋ]

På 7(ogtyvende)dagen genopstanden...

Fire uger uden at blogge. Ad bad! Det havde jeg ikke planer om. Undskyldninger:

Koma. Det sker for os alle en gang imellem. Og når jeg har været dér, hvor det eneste, jeg havde lyst til at blogge om, var føøøøøølelser, så har jeg holdt min skriftlige kæft.
Tid! Hvad I gider ofre en time på at læse, gider jeg ofre syv på at skrive. Men pludselig blev det svært at finde friaftener, hvor jeg var frisk nok til at være original.
Tossekasse. Jeg har istedet set to sæsoner af Supernatural, ½ sæson Gilmore Girls, begyndelsen af Star Trek The Original Series, med samt Jumanji :/ Jumanji var bare for pinligt, på det tidspunkt måtte jeg redde mig selv med doujin købt i Akihabara og yaoi fra en god veninde. Det hjalp lidt.
Facebook. SÅ meget nemmere at smide statusopdateringer. Men slet ikke det samme, heller ikke for mig.
Min Mor. Som sagde, jeg skulle bruge mindre tid på at blogge og mere på at komme i gang med mit forskningsprojekt. Hæhæh, min Mor er ikke på Fjasbog, så nu er hun vist lige så lidt opdateret som bloggen her.
Travian. Jeg... Ej, just kidding, jeg har holdt mig fri af det lortespil i al den tid, jeg har været her! Ikke logget ind på nogen som helst profil én eneste gang, sgu! *Aninja smiler over hele femøren*

Men hep hey, der ville først være gået 4 uger imorgen, nu jeg tæller efter.
Så tilgiver I mig, ikke, min kære, trofaste Læserskare? :*

アニーニャ kan lave historier =)

En lille, hurtig blogger-skrive-ting, her klokken halv to om natten. Jeg er lige blevet faerdig med dagens skriftlige lektie til imorgen. Sidder stadig i Lab'et, derfor ingen ae'er, oe'er og aa'er.

Lektien til imorgen er at fylde 2 halve A4-sider ud med saetninger, som beskriver, hvad vores japansk-bogs hovedperson, inderen Sharma-san, lavede igaar. Og hvad jeg selv lavede igaar. Med inspiration fra billeder, som illustrerer dette kapitels nye gloser, verber og steder, som man selvfoelgelig skal huske at bruge.

Og det er lige lykkedes mig at lave en hel lille historie om, at Sharma igaar var til undervisning, gik til frokost og afsluttede med en is-kaffe, hvorefter han moedte en af sine venner, som ogsaa skulle paa posthuset, saa de fulgtes derhen. Sharma's kaereste havde nemlig sendt en pakke til Japan med en gave til ham, som han skulle hen og hente. Om aftenen gik han hjem og skrev et brev til hende.

Jeg har ogsaa fortalt om, hvordan jeg igaar var med Martin, hans Host Professor og vennerne i Tokyo, hvor vi var paa biblioteksbesoeg i Japans Nationalarkiv(!) og bagefter tog til Akihabara og drak et par oel og smagte okonomiyaki, normale og den saerlige Hiroshima-aeggepandekage-variant. Og delte regningen, foer vi tog toget hjem igen.

Og saa slog det mig lige, hvor kreativ min undervisning faktisk er, og hvor meget laerdom, folk efterhaanden har faaet proppet ind i hovedet paa mig, med ganske lidt egentlig, ugentlig undervisning henover 14 maaneder, og med en maaneds undervisning hver dag.

Og endnu en gang sender jeg en kaerlig tanke til Akiko-sensei, min underviser hjemme i Kbh <3

(Og til min Moar, fordi hun gad/gider at gaa til japansk med mig. Hvis I nogensinde mangler noget at lave med jeres gamle mor, saa start til japansk! Det rykker ^_^; )

Nye, gamle fotos

Så har jeg endelig fået lagt lidt flere fotos op! Nu skulle de gerne komme drypvis, med kommentarer, over de næste par dage, indtil de er lige så opdaterede som min blog, i det mindste ;)

http://picasaweb.google.com/aninjagroen

De nye fotos begynder med min anden uge i Japan og det Mongolske Marked.

Kogebog! Ninis encyklopædi over hverdags-sushi

Indholdsfortegnelse
Forord
Hverdags-sushi
Fremgangsmåde
Shopping
Fyldet
Hvordan skal det kombineres?
Basis indkøbsliste
Spisetid!
(Argh! Jeg mangler virkelig muligheden for at linke internt i teksten her!)

Forord
Inden jeg rejste, lovede jeg min bror at sende ham en opskrift fra det japanske køkken hver eneste uge. Det viste sig at være noget sværere end forventet!

En del af aftalen var også, at jeg selv skal have prøvet at lave det, så vi kan finde ud af, om det smager ens, når det er tilberedt med japanske og danske råvarer. Og så beskrivelsen af, hvordan man gør, bliver fyldestgørende, og ikke bare består af fem ord, som alle japanere vil forstå med det samme, men alle gaijin (udlændinge) vil måbe over.
Jeg ville finde mig en god, tyk kogebog med det traditionelle, japanske køkken. Men findes den slags på engelsk? Ikke i de boghandler i Tsukuba og Tokyo, jeg har været indtil videre.
Da jeg havde været her i en måned, lykkedes det endelig Shihono, Yui og mig at finde en fælles dag at lave mad og spise sammen på. Vi lavede sushi, så det vil jeg nu dele med jer...

Hverdags-sushi
Den sushi, vi hjemme i Danmark betaler i dyre domme for, er altid fin og minimalistisk rullet og skåret (maki) eller jævnt formet og med fine, rektangulære stykker fisk på (nigiri). Lettere kedelig, faktisk.
Sådan her laver japanerne sushi, når det handler om hygge-mad...

Nøgleingredienserne er nori-tang (som vi kender fra maki-ruller), sushi-ris, masser af forskelligt fyld og soya-dyppelse.


Fremgangsmåde
I stedet for at rulle sit ark af tang møjsommeligt rundt om fyldet, så det ligger præcis i midten af risene, og så skære dem ud i skiver, som er nøjagtigt lige tykke, handler det her om at få en vis hastighed på udforming og indtagelse.
Man har jo brugt langt over en time på indkøb og forberedelser, og alle burde være godt sultne nu.

Grib dit stykke nori-tang. En tommelfingerregel for størrelsen er de små plader marabou - de må være på 100 gram. Tag din grydeske og tvær en klat ris ud over den ene halvdel. Ovenpå risene lægger du dit fyld sådan nogenlunde på langs. Så ruller du den til en god cigar - eller, hvis du har fået for meget fyld på, til en åben hotdog - og gnasker den i dig fra den ene ende. Fyldet er dømt til at falde ud i den anden ende, ligesom med for små tortillas.

Er man sej, kan man rulle sin tang som et af Farmors elskede kræmmerhuse, som hun altid serverede om lørdagen med flødeskum og syltede jordbær. Det var vi ikke dén aften, der var vi bare sultne!

Ligesom sushi fra butikker og restauranter, skal der små skåle med dyppelse til.


Shopping
Nori-tang kan man købe flere forskellige steder:

• Blue Dragon-serien med asiatiske fødevarer, som bl.a. sælges i Irma, Føtex og sådan nogle steder. Sikkert også Brugsen, Kvikly og Bilka.
• Japanske butikker har det, der er bl.a. Sashie midt på Fiolstræde, måske er de billigere.
• Og ellers kan man gå på opdagelse hos den søde dame på Gothersgade ved Møntergade (som sælger porcelæn, aner ikke, om hun har fødevarer) eller i den undselige sushi-restaurant rundt om hjørnet, lige hvor Grønnegade og Ny Østergade mødes (som vistnok også sælger ingredienser til at lave sin egen sushi, og under alle omstændigheder har den lækreste, japanske curry som frokosttilbud).
• Gad vide, om den slags kan fås i kinesiske butikker? Der ligger en som nabo til det tidligere posthus på Nørrevold, lige ved Nørregade og 7eleven.

Sushi-ris er almindelige, polerede, japanske ris. De er kortere og rundere end danskernes yndlings-basmati- og yasmin-ris. Men selvfølgelig ikke så korte som grødris, selv om de bliver ret klistrede.
Køber man importerede, japanske ris, skal de skylles 10 gange i koldt vand i en skål eller fad, hvor man ælter dem med hænderne, så vandet bliver helt mælke-farvet.
Ovennævnte Blue Dragon sælger også deciderede sushi-ris.

Det, der adskiller sushi-ris fra almindelige ris, er tilberedningen. Derfor er det super vigtigt at følge brugsforvirringen på pakken!
Når risene har kogt og stået og trukket, som ris nu engang skal, skal de røres op med eddike-pulver, til de bliver endnu mere hvide og blanke. Eddiken er dét, der gør dem til sushi-ris. Den kan ikke smages i de færdige ris, men den ændrer smagen af dem.
Her i Japan køber man bare et brev med eddike-pulveret i, ligesom vi i Danmark kan finde breve med syltetøjs-stivelse og bagepulver allevegne. Jeg har ingen ide om, hvor man finder det i Danmark, men igen: Jeg er sikker på, at Blue Dragon-mærket eller butikken Sashie eller begge kan være behjælpelige.
Risene hældes over i en skål, pulveret (der skal bruges meget) fordeles udover ved omrøring, det er nemmere, hvis man er to. Så skal der bare fordeles og røres og moses og røres noget mere. Vi brugte minimum 5 minutter, 5 til 10. Vi skiftedes til at røre, ikke fordi det var hårdt, men fordi al den eddike lige op i næseborene svier godt. Jeg kunne ikke se, at risene blev hvidere og blankere. Vi stoppede med at røre, da eddike-lugten havde fortaget sig næsten helt. De her korte, runde skeer i bambus eller plastik er helt perfekte til jobbet (Jeg har altid undret mig over, hvad de var gode for, indtil nu):Ellers slår jeg endnu engang på tromme for Blue Dragon, som sælger et "sushi kit" (med eddiken i, hvis jeg husker rigtigt), der er noget billigere, end hvis man skulle købe alle delene alene. Men der kun nori og ris nok til en spinkel forret i sådan en pakke, eller til een person. Til gengæld får man også en lille bambus-pinde-måtte, så man en anden gang kan få gode og stramme maki-ruller (lød det også forkert i jeres ører? ;)

Dyppelse - kan alle findes i f.eks. føtex og/eller Sashie:

Den almindelige soya-sauce lavet med hvede, shoyo, man kan købe alle steder, har den helt rigtige smag, f.eks. sælges Kikkoman også i Japan. Tamari-varianten er derimod for stærk.

Syltet ingefær i store, papirstynde skiver er et hit hos de fleste. Jeg plejer at tømme skålene som dessert. Det er beregnet til, at man kan rense munden imellem smagsoplevelserne i de forskellige ruller, man finder på at lave. Det fås i indfarvet rosa og hvid, smager ens.

Wasabi - Uhh ja, wasabi. Nu bliver det lige nørdet, ikke? Wikipedia skriver om wasabi:
"Wasabi is generally sold either in the form of a root which must be very finely grated before use, or as a ready-to-use paste (either real wasabi or a mixture of horseradish, mustard and food coloring), usually in tubes. The paste form is usually just horseradish, since fresh wasabi is extremely perishable and more expensive than horseradish. Once the paste is prepared it should remain covered until served to protect the flavor from evaporation. For this reason, sushi chefs usually put the wasabi between the fish and the rice.
Wasabia japonica, Cochlearia wasabi, or Eutrema japonica is a member of the Brassicaceae family, which includes cabbages, horseradish and mustard.
Its hotness is akin to that of a hot mustard, producing vapors that irritate the nasal passages.
Inhaling or sniffing wasabi vapor has an effect like smelling salts, and this property has been exploited by researchers attempting to create a smoke alarm for the deaf. One deaf subject participating in a test of the prototype awoke within 10 seconds of wasabi vapor being sprayed into his sleeping chamber."

Mere ingefær, denne gang finthakket/moset på små glas. I Føtex står den ved thai-ingredienserne, i nærheden af hvidløgs-mosen og chilipastaen.

Går I helt amok, kan I prøve at skaffe noget blomme-mos på tube til at pynte toppen af jeres nori-kræmmehus med en lille, lilla klat (og forsøge at få den til at ligne en blomst). Japanerne elsker deres syltede blommer, som smager surt og bittert. Det kaldes ume eller umeboshi. Jeg synes, det er lækkert :)

Efter individuel smag, kommer man en grønærts-størrelse mængde wasabi ned i sin lille skål, hvis bund er dækket af soya, og så moser man den, til den er opløst. Smag til med mere wasabi eller soya, efter første bid af sushi-rullen.
Det samme med ingefæren, brug en teskefuld til samme mængde soya.
Sørg for, at der er lige så mange små skåle, som der er gæster. Og så f.eks. opfordre folk til at dele skåle med sidemændene, hveranden skål med wasabi og hveranden med ingefær, hvis de ikke synes, det er ulækkert at dyppe i det samme.


Fyldet
Nu bliver det vanskeligt. Der er jo 1000 ting, man kan komme i sin sushi. Glem dét med, at sushi kun er rå fisk, sådan er det ikke i Japan. Det eneste, der er vigtigt, er at du selv kan li' det. Og at du har mod til at prøve at spise det sammen med ris og tang.

Rå fisk:
Jeg har ærligt talt aldrig selv turdet gå ind i en fiskehandler og bedt om en masse forskellige typer rå fisk til sushi. En del af mig forestiller sig, at det må være vildt besværligt, men samtidig fortæller min fornuft mig, at alle fiskehandlere med respekt for sig selv, da sagtens kan lange en sushi-klar pakke over disken uden problemer.
Én ting, skal man huske på: Globalt (så at sige) er der forbud mod at sælge helt frisk fisk. Den skal have ligget 24 timer i fryseren og så tøs op igen, fordi fisk er fuld af mange parasitter, som smitter til mennesker. Så ingen grund til at tage på havnen eller fiske den selv.

Jeg foreslår at gå efter de simple ting, kig f.eks. på Irmas standard sushi-pakke til inspiration:
Rå laks smager simpelthen himmelsk! Fedt og godt, som mildt røget laks.
Rå tun smager endnu bedre! Knaldrødt eller purpur, er det også bare festligt at stille på bordet.
Hellefisk eller anden hvid fisk: Hvid fisk på hvid ris er jo lidt kedeligt, men på et farvet fad sammen med det andet, ser det godt ud at servere. Det er stadig Japan, udseendet er stadig alt...
Store, pillede rejer, hvor halen stadig sidder på, så man har et "håndtag".

Japanerne spiser jo også alle mulige andre rå fisk og skaldyr: Makrel, sild (tror jeg nok), muslinger af forskellige art, blæksprutte (enten bare det hvide kød med lilla kant, eller små, hele squids med mini-arme, eller enderne af blækspruttearme med sugekopperne på). Søpindsvin er sjove. Her er et billede af en grønlandsk én, fra avisen Ingeniøren:
Det orange kød ligger i skallen i små, fine, spiseklare hapser, og når det bliver taget ud og serveret, begynder stykkerne at miste strukturen og simpelthen smelte, så det skal spises lige på stedet. Jeg synes, det smager mest som gamle ole-ost, så det er nok en af de ting, man skal lære at kunne lide...

En anden nem ting er hakket tun-kød. Det kan man i hvert fald nemt finde her i landet. Det tages bare ud af cellofanen og røres lindt med noget soya, så det bliver lidt mere medgørligt. Bare soya nok til, at det kan røres op og smager salt og godt.

Ikke-rå fisk:
Fine fiskeæg, ægte eller de kunstige, der er lavet på tang/alger. Store eller små, i smukke, laksefarvede, sorte eller grønne farver. Kan købes i små glas alle steder, f.eks Irma.
Røget fisk - Hvorfor dog ikke? :)
Rejer eller krebsehaler eller sådan noget, fra frost, optøet og måske grillet lidt frækt?
Yui rørte os en god tunsalat, lavet på dåsetun, mayonaise og hvad man ellers plejer at komme i.
Kan du lide torskerogn, som man altid fik det i madpakken med remo? Jeg kan ikke, men det kan man også finde på pålægshylden her.
Krabbesalat er en yndet, japansk spise. En lille håndfuld fintsnittet, grøn salat i bunden, en stor håndfuld råt, trevlet, rødt-hvidt krabbekød ovenpå, og en lille dut mayonaise-dressing øverst. Lækkert! Men krabbekød er dyrt og for populært til, at krabbe-bestanden kan følge med. Så japanerne har fundet på at tilberede en fisk på en måde, så det kogte kød falder fra hinanden i trevler, som præcis ligner, har farve som og smager af krabbe. Hvis nogen af jer derude har erfaringer med at købe dette i Danmark, så skriv lige en kommentar om det, så er I søde :)

Andet japansk:
Brandvarme, stegte hapser af kylling og sprødt kyllingeskind. Eller stegt fisk, okse, svin eller indvolde ;)
Tænk på japanernes yndlings-yakitori-grillspyd, som man ser på film, at japanske gadekøkkener bugner af. Forestil dig, du tager stykkerne af grillspyddet over på en tallerken og i din sushi.
Tamago = æg. Japansk nigiri-sushi har en variant med et stykke firkantet æg ovenpå i stedet for rå fisk. Jeg tror, de laver det, ved at lave røræg på panden, uden at det når at brænde fast og få sprød skorpe i bunden. Og når det så stadig er lidt råt, men lige ved at blive til dansk røræg, fylder de det over på en firkantet form og stiller det i køleskabet, hvor det stivner. Og så kan man skære skiver af det. Det smager ikke salt, som vi danskere bedst kan lide vores æg, men nærmere af sukker :/
Oliestegt (på panden) aubergine, kartoffelskiver eller skiver af sweet potato.
Natto - Denne traditionelle spise vil jeg bare ikke engang ønske for min værste fjende. Natto er fermenterede soya-bønner, som røres op med soya og sennep. Bønnerne udskiller dette her lim eller slim, som er helt vildt sjovt at få lov at røre rundt i ^_^ Det klistrer til pindene som en god gang karamel eller smeltet ost.
Men det smager og lugter mest af galle og kunne passende være en udfordring i Jackass.
Rester fra dagen før:
Det kunne være en grøn salat, med eller uden dressing.
Eller skiver af frikadelle, hakkebøf, steg eller kylling.
Kolde eller brasede kartoffelskiver.
Det kunne for den sags skyld også være pasta i en god, tyk tomat- eller oste- eller flødesauce, spist kold eller opvarmet sammen med ovenstående kyllingehapser. Ris med pasta som sidedish er ret normalt i universitetets kantiner ;)

Pålæg:
Et par skiver hamburgerryg er også japansk, eller en bid ølpølse/håndskåret spegepølse.
Og måske noget rørt salat, hvis man kan lide den slags: Jeg har set italiensk salat, æggesalat og russisk salat herovre.

Grøntsager:
Der er tre grøntsager, som er klassikere i de danske sushi-restauranter: Agurk, asparges og avocado. Alle tre tilberedes ens: Skær dem ud i tynde, slanke stænger og del agurk og asparges over i to eller tre. Forårsløg og rucola er vildt populært. Go wild og prøv f.eks. med grøn salat, peberfrugt og nogle bønnespirer, også.

Mayonaise - Det er rigtigt godt med mange forskellige ingredienser, også til at få det til at hænge lidt bedre sammen.

Lidt random, kan man også stille andre ting på bordet: Groft salt, peber, sorte/lyse sesamfrø (evt. knust i morter), citronsaft, teriyaki sauce, tamari-soya, alt muligt sjovt, man lige synes passer ind. Jeg ville selv inddrage noget af det krydrede Asien med noget sweet chili sauce, plum sauce, oyster sauce, og nogle milde, søde chilier af dem, som kan spises direkte fra glasset. Eller måske endda pesto.


Hvordan skal det kombineres?
Vil man lave klassiske blandinger, så er to gode varianter hakket tun med rogn og agurk, og (uægte) krabbekød med mayonaise, avocado, asparges og rucola.
Jeg synes selv, det er sjovt at gå ind på danske sushi-restauranter med take away og så tage et menukort at få inspiration fra.
Ellers er der kun én regel: Det skal smage godt! =) Jeg har det her billede i hovedet, af en masse japanske tourister i Danmark, som bliver sat foran et smørrebrøds-bord uden vejledning og selv prøver at blande. Sådan må vi også gerne være med det her...


Basis indkøbsliste
Nori-tang - regn med, at hver person spiser 5 til 10 ruller (eller mere). Store, kvadratiske ark klippes nemt over i to. Lad f.eks. halvdelen af arkene blive i posen i køkkenet, så de ikke får fugt af at blive stillet ind på bordet. De kan jo nemt hentes, hvis folk kan spise mere.
Sushi-ris - Brug din sædvanlige tommelfingerregel for, hvor meget ris du plejer at lave, eller læs på pakken og gang med 2 ;)
Eddike-pulver - Læs på pakken (eller på pakken med ris), hvor meget du skal bruge. Eller spørg i Sashie på Købmagergade. I værste fald tror jeg sagtens, man kan udelade det helt.
Syltet ingefær - 1 pose burde være passende. Kan hældes over i et renset syltetøjsglas og i køleskabet, hvis man tror, der er for meget til at stille det hele på bordet.
Soya-sauce - Helt almindelig soya-sauce.
Wasabi - 1 tube, medmindre man har adgang til "the good stuff", som restauranterne bruger.
Ingefær-mos - Købes i små glas, ligesom pesto/chili/hvidløgs-mos. Kan holde sig evigt i køleskab bagefter.
Ume/umeboshi - Kan det skaffes, findes det på tube ligesom wasabi'en.
Mayonaise - Bare én, du selv kan lide.

Grøntsager - De 3 A'er er obligatoriske:
Agurk - Køb 3 små "skoleagurker", så du får mere skræl og mindre vand for pengene.
Aspages - 1 bundt. De skal være pæne i skrællen, for de skal bruges rå.
Avocado - 1 til 2. Køb den nogle dage i forvejen, så den er moden!
Rucola?
Salathoved?
Peberfrugt?
Bønnespirer?
Selve fyldet: Der er så meget at vælge imellem, så start med at kigge i dit køleskab.
Og gå en tur til fiskehandleren og spørg. Find på resten derefter, eller få alle til at tage noget med.
Små skåle til dyppelsen
Spisepinde


Spisetid!
Husk at få den japanske tradition med til bords:

Begynd måltidet med at sige: Itadakimasu - udtales [Itada-kimaas] med tryk på i og ki. Det betyder noget i stil med "Jeg modtager" (ydmygt dette måltid).
Med Hiragana staves det: いただきます

Og afslutt med at sige gochisousama deshita - udtales [gochi-sosama-desjta] med tryk på go og de. Det betyder noget i stil med "Det var en fest"!
Med Hiragana staves det: ごちそうさまでした

I modsætning til den traditionelle, katolske bordbøn, er der intet religiøst over disse udtryk, de stammer nærmere fra en stærkt hierakisk opdelt fortid, hvor alle var klar over, at der var en overhund, som havde hjulpet med at skaffe måltidet, f.eks. mater familia, som sad (sidder) på pengepungen, pater familia, som tjente pengene, eller stormanden, hvis egn man var tilknyttet.

Gæt et ord: カメラ

Så skete det, vi alle (tilsyneladende) har ventet på:

Jeg fik købt et rigtigt kamera!

Jeg købte det i Yodobashi Camera, den dér japanske shopping center-kæde, som alle har minimum 5 etager med udelukkende elektronisk og elektrisk udstyr og hobby-legetøj, såsom modeljernbaner og manga-samlefigurer (hvem sagde hentai?).

Det skulle være lille og let. Have mulighed for at vælge engelsk ;-) Videoklip-optagelse et must. Det måtte gerne have touch screen, men ikke på bekostning af de "rigtige" kamerafunktioner.
Og så har I jo set alle mine rystede billeder på min picasa, så det vigtigste var helt sikkert, at jeg skal kunne knipse mine billeder, mens kameraet er på vej i én flydende bevægelse op af tasken, ud af hylstret, tilbage i hylsteret og ned i tasken igen, uden at stoppe.
Som en stakkels, ensom cowboy, der trækker sin syvløber hurtigere end sin egen skygge. Og træffer sine 8 mål med 7 skarpe.

I Yodobashi Camera har de flere kamera-mærker, jeg end ikke havde hørt om før. Men det var nemt at udelukke alle de ukendte, som jeg ikke ville have en chance for at få hjælp til, sidenhen. Og jeg havde i forvejen fået flere gode råd af vennerne.

Jeg havde af Dag fået anbefalet at købe et Sony med Zeiss-linse til 1500,- hjemme i Danmark (hvilket jeg bare ikke nåede). Men alle storcenterets Sony-kameraer (de havde kun Cybershot) var kun på japansk! Meget mærkeligt, især fordi jeg i metroen har set reklamer for et decideret Sony Ericsson Cybershot. Ikke en mobil, så vidt jeg kunne se. Blot et kamera. Det må da være på engelsk, i det mindste.

Af DEXTEX havde jeg fået anbefalet at vælge et Canon Ixus, fordi der så ville være en god chance for, at det ville være solidt og holde godt, uden at jeg behøvede at rejse til Japan og få det byttet (selvom det nu ville være en fed undskyldning)!
Herovre bliver de lanceret under navnet Ixy, fordi japanerne ikke kan finde ud af at udtale ting, der ender på en konsonant - og [Iksusu] lyder bare ikke så fedt som [Iksus] eller [Iksy], vel?

Efter at have talt med en ekspedient - som med japansk grundighed vidste mere om hvert eneste kamera i sin elskede kameraafdeling, end de fleste ekspedienter, jeg har mødt - endte jeg dog med et Nikon Coolpix S620. Det tager stooooore størrelser billeder, hurtigt nok til mig.

Her er lidt specs, direkte kopieret og dirty redigeret og beskåret fra Nikon's webside. Skulle gerne tilfredsstille selv mine mest kamera-gale venners nysgerrighed ^^

• Optagelse af filmklip med lyd.
• Alle funktionerne er konstrueret til hurtig reaktion og hurtig opstartstid på 0,7 sek.
• 4x antirystelse modvirker automatisk uskarpe billeder på fire forskellige måder. Objektivforskydnings-VR (vibrationsreduktion) reducerer virkningen af kamerarystelse.
• Motivforfølgelse AF sikrer, at kameraet beholder fokus på det valgte motiv, også selv om det valgte motiv flytter sig. <----- Det skriver de altså på websiden!
• NIKKOR-vidvinkelobjektiv med 4x zoom giver suveræn præcision og skarp opløsning. (Svarende til 35 mm i det analoge [135]-format: 28–112 mm).
• Opløsning på 12,0 megapixel <----- Det kan godt være, men klistermærket udenpå kameraet siger 12,2. Uanset hvad, kan jeg nu "lave forbløffende skarpe forstørrelser i plakatstørrelse". Jubii.
• ISO 6400, Høj lysfølsomhed, selv ved billeder i fuld størrelse. <----- Tag billeder i selv 4000 x 3000 pixel ved ISO 6400. Det er sgu sejt! Og fik det tjekket i butikken, det passer.
  
• 2,7" LCD-skærm <----- Kan efter sigende ses i kraftigt sollys, jeg krydser fingre.
• Billeder at tage, inden batteriet skal genoplades: Ca. 250, ifølge skiltet i butikken.
  

Og så er der også sådan noget fjol indbygget:

• Hurtig retouchering. Det originale billede forbliver intakt, og kameraet opretter hurtigt en kopi af billedet med den optimale balance mellem kontrast og farvemætning.
• D-Lighting kan korrigere stærke skygger, undereksponerede billeder eller billeder taget i kraftigt modlys.
• Automatisk motivvælger vælger det optimale motivprogram i almindelige optagesituationer.
• Avanceret ansigtsprioritet AF med automatisk retouchering af røde øjne gør det muligt at registrere og fokusere nøjagtigt på op til 12 ansigter på samme billede og korrigerer forkert øjenfarve som følge af blitz i samme øjeblik, du tager billedet.
• Smart portrætsystem: avancerede, automatiske funktioner til perfekte portrætter.
• Indstillingen Smil tager billedet, når dit valgte motiv smiler.
• Blinkeadvarsel advarer dig, når personer i motivet har lukkede øjne.
• Undgå lukkede øjne tager to billeder og gemmer det eksemplar, hvor øjnene på dit motiv er åbne.
• Best Shot Selector (BSS) vælger automatisk det skarpeste billede af en sekvens på op til 10 billeder.
• 16 motivprogrammer indeholder optimerede indstillinger til populære fotostile, effekter og steder.

Iøvrigt er det rart dueblåt (til fyrene: Det er en slags lyseblå). Den grisefarvede og auberginefarvede holdt bare ikke, og sølv er for søgt. Det er desværre kun de billige kameraer, som kommer i skrig-pink. Snydt igen. Touch screen-modellerne var der også sparet for meget på, i forhold til prisen.

Jeg må hellere huske at nævne prisen, inden jeg trykker Post:
Myten med, at elektronisk udstyr er billigere i Japan, er officielt busted. Det blev den allerede, da jeg havde været i landet i 9 dage.
Men dét, at der findes steder som Yodobashi Camera, hvor de samler alle kamera-mærker under samme tag, alle telefon-selskaber, alle gadgets, alle you-name-it under ét tag og ofrer en hel etage til hver ting. Og vælger det mest nørdede personale, jeg nogensinde har set på ét sted. Det er simpelthen at komme i himlen!

Jeg betalte 1791 Dkr for mit kamera. 31.800 yen. Det er 40 Dkr dyrere end det billigste på EDBpriser.dk (med fragt).
SD-kortet (highspeed SanDisk SDHC) var der 30% rabat på, så der slap jeg med 216 Dkr for 8Gb. Det går lige an. 179,- på EDBpriser.dk.

Jeg kunne have valgt at få en TAX FREE-seddel, som jeg så ville skulle bøvle med i lufthavnen, når jeg flyver hjem engang til august. Elektronik-TAX er hele 5%, whau!
Jeg valgte istedet at få mig et Yodobashi Camera-plastikkort. Det kan man, når man har fast adresse i Japan. Så nu får jeg 8% ekstra point på alle mine køb (og 10%, når jeg betaler med cash). Idag har jeg dermed fået 6.031 yen-point sat ind på kortet, det er 339 Dkr, som jeg skal bruge på mere elektronik i Yodobashi. Jeg er godt tilfreds med denne skrue uden ende ;P

P.S. Forklaring til Gæt et ord: Det er jo indlysende, at der står kamera. Det hedder det også på japansk, hvor c ikke findes, kun k, og altid efterfulgt af en vokal.
Ordet er skrevet med Katakana-alfabetet, japanernes særlige alfabet forbeholdt fremmedord. Det består af 46 tegn, som alle er stavelser, ikke bogstaver. Og så en håndfuld specialtegn og hjælpetegn, men kan man de 46 udenad, er resten barnemad :-)
Mere info følger...