Tokyo! (første del)

Nu er det vist på tide, jeg får blogget igen. Jeg nåede til tirsdag den 14. april, og selv om det på intet tidspunkt var min hensigt at blive ved med at blogge hver dag enkeltvis, så blev der bare ved med at ske så meget hver dag i starten, at det er vanskeligt at gøre andet.

På denne ganske gemene tirsdag den 14., var der denne her forelæsning, den første i en foredragsrække, som Fujii-sensei havde foreslået mig at gå til, hvis jeg havde lyst. Den var nemlig på engelsk, det er så godt som intet her i staden. Det viste sig da også, da omtalte tirsdag nærmede sig og jeg snakkede med Fujii-sensei om det igen, at forelæsningerne ikke er her i staden, men inde i Tokyo.

Det lød jo fantastisk! Tænk, jeg havde kun været her i 8 dage, og jeg havde allerede min første undskyldning for at komme til Tokyo, Tokyo, Tokyo!

Shihono havde aftalt med mig, at hvis jeg godt ville med til denne forelæsningsrække af seks stykker, så ville vi tage afsted sammen. Men hun havde heller ikke rigtigt luret, at det var i Tokyo. Og for en japansk studerende, som ikke får SU eller noget, der ligner, så er 150 Dkr for at komme tur/retur med tog og metro mange penge.
For at sætte det i relief: Jeg spiser mad udefra to gange om dagen, fordi jeg endnu ikke er kommet i gang med at lave mad selv, her efter små tre uger. Og jeg bruger ikke mere end 50 kroner dagligt på det. Helst lidt mindre.


Mandag den 13. fandt Shihono og jeg under alle omstændigheder kalendrene frem for at synkronisere. Med hendes tirsdags-undervisning og med mine ekstraordinært "du-får-ikke-lov-at-følge-kurset,-hvis-du-ikke-var-til-møderne"-vigtige japansk-informationsmøder, var der kun én ud af de seks forelæsninger, vi kunne deltage i, uanset hvad, nemlig den næstsidste.

Et øjeblik så det sort ud... Men så fik jeg den vanvittige ide, at jeg kunne jo bare tage til Tokyo helt alene!
Så kom der fut i Shihono. Hun var vist ikke helt glad for ideen, så de næste 10 minutter tilbragte hun i løb, uden at stoppe, imellem mit skrivebord, de Ph.D-studerendes skriveborde nede i den anden ende af vores Lab, ind og ud af døren, rundt på gangene og efter alt at dømme, forbi Fujii-sensei's kontor. Hun kom tilbage og meldte, at hun ikke havde fundet nogen andre, som var interesserede i at tage med. Men at hun havde fået et link til National Institute of Informatics' (foredragsstedets) engelske webside (jubii) med et kort (jubiiii!) og en forklaring på, hvordan man kommer derhen (Jubiiiii!!! ^_^ ).
Og så begyndte vi at planlægge...

Her ser I Japans version af Rejseplanen: http://transit.yahoo.co.jp/
Den findes kun på japansk. Hvad tænker de dog på??
Siden har jeg fundet en anden japansk Rejseplan: http://www.jorudan.co.jp/english/
Den findes heldigvis også på engelsk.

Nå, men Shihono kunne fremtrylle de smukkeste, mest mærkelige, magiske formler for både tog og metro, så jeg fandt da ud af, hvordan jeg skulle afsted.

På et tidspunkt kom også Fujii-sensei ned i vores Lab (måske) for at sikre sig, at jeg virkelig havde helt på det rene, hvad det var, jeg gik ind til.
Han anbefalede mig desuden at købe mig et plastikkort af den slags, man bare smækker henover en lille lystavle, og så åbner alle metroens tælleapparater automatisk for én ved ind- og udgangene. Og kortet husker sidste destination, hvorefter det selv udregner prisen for rejsen og deducerer det fra pengene, der er tilbage på kortet.
Argumentet for at købe dette lille, handy kort er, at selv japanerne har svært ved at finde ud af, hvor meget de skal betale for en enkeltbillet i deres egen metro! Såvidt jeg kan forstå, har de alt for mange zoner at rejse igennem, og dertil kommer, at metrosystemet i virkeligheden drives af to forskellige firmaer. Og skal man have en enkeltbillet og køre med begge firmaers toglinier, så er den dyrere, end hvis man holder sig indenfor det ene firma!
Det fortæller min guidebog, Tokyo Complete Residents' Guide, mig ihvertfald. Den er fra 2008, så den burde stadig være up to date.

Pasmo:

Måske er det okay, at Shihono og Fujii-sensei var en lille smule nervøse. Det er trods alt dette system, de accepterede at sende mig ind i, uden følgeskab: Tokyo Metro Route Map
Heldigvis forstod de begge, at jeg faktisk var fuldstændigt ligeglad med, om jeg endte med at fare totalt vild. Nu handlede det nemlig om at få én på opleveren...


Undervejs fik jeg også solgt ideen til Martin, som startede med at sige (jeg citerer fra skype:)

[13-04-2009 14:17:51] Mig: De dér 6 forelaesninger i Tokyo: Vi kan kun komme til én af dem, medmindre vi selv finder vej derind :D
[13-04-2009 14:18:51] Martin: Tja, hvis vi er der en gang, saa kan vi vel finde tilbage engang.
[13-04-2009 14:19:21] Mig: I saa fald er det imorgen, vi selv skal finde derud :D
[13-04-2009 14:20:25] Martin: AAAAAAAAAAAAAARGH

Men så fik jeg - Hvis jeg husker rigtigt - Overbevist en lettere vild-øjet Martin om, at Shihono var ved at finde nogle rejsekammerater til os. Hvilket hun jo på daværende tidspunkt også var i færd med. Jeg fik vist så ikke heelt kommunikeret ud til ham, før vi mødtes tirsdag morgen, at det faktisk alligevel kun blev ham og mig :-P


Nu er klokken mange og jeg nødt til at sove.
I får anden del - Den, der er interessant - Imorgen eller så snart, jeg kan nå at skrive den!
Og bare rolig, der dukker fotos op på min picasa samtidig.
Husk at ønske Krim tilløk, han har føs'da idag. Er det iorden at savne ham lidt "allerede"? ^_^