Søndagsfornøjelser

Søndag den 12. var det overskyet for første gang - Indtil da havde jeg kun prøvet Blå Himmel. Så Martin og jeg tog på voldsom shopping.
Ikke at de to ting overhovedet har noget med hinanden at gøre, det lød bare godt ;-)

Vi forsøgte os med lokalbussen - Tsukubussen, som den hedder - og det gik smertefrit.
Hvem sagde Succubus? Martin, var det dig? :@

Når man stiger ind ad bagdøren, tager man en billet, ligesom på apoteket eller posthuset. Og når man stiger af, ud ad fordøren, betaler man.
Ovenover chaufføren hænger der en lystavle med numre fra 0 til godt og vel 30. På billetten bliver automatisk trykt et nummer, en slags zone. Man finder dette nr. på lystavlen og betaler det beløb, der står nedenfor. Billetten + pengene hælder man en af gangen ned i en "sparebøsse" af plexiglas hvorunder der ruller et transportbånd. Så kan chaufføren følge med i, at man betaler nok. Skal man veksle, smider man mønten i sparebøssen ved siden af, så spytter den af sig selv et passende beløb ud i en lille skål.
Det minder mest af alt om Fakta's betalingsapparaturer ved kassen. Det er bare mere rustikt at se på og sjovere!

Oikoshi kollegiet ligger i zone 2. Herfra til endestationen, Tsukuba Center, koster det 160 yen, det er 9 kr. og 2 øre. Særdeles rimeligt for en 2-zoners billet.


Martin og jeg fandt ud af, at den lokale Dalle-valle, "Yusco", er placeret i bunden af et meget lækkert og tilsyneladende fascionabelt indkøbscenter, Creo Square. Vi kørte op i toppen, sjette sal, og kiggede på alle mulige mærkelige, japanske ting.

Og i køkken-etagen stødte vi så pludselig på det her:


Jeg fik lov at tage ekspedientens foto, da jeg havde forklaret hende at vi må siges at være kolleger...


I bogafdelingen fandt jeg endelig den bog, jeg ikke nåede at læse færdig inden jeg forlod Danmark:
Haruki Murakami's "Trækopfuglens Krønike". Min nye, engelske udgave hedder "The Wind-Up Bird Chronicle".
Originaltitlen er "Nejimaki-dori kuronikuru", men jeg gør mig ingen forhåbninger om at lære så avanceret japansk i dette liv. Så jeg må vel lade mig genføde her i det næste...
Jeg nægter at røbe noget af plottet, jeg kan bare sige: Læs den! :-)

Jeg gik amok i kontorvarer (papir, mapper, faneblade, klipsemaskine, post-it's, you name it...), i køkkengrej samt i vaske- og rengøringsmidler.
Så nu kunne jeg endelig vaske tøj! Havde heller ikke flere rene bluser tilbage, det er jo begrænset, hvad jeg kunne have med i mine 20+8 kg (som da vist blev 21+12 kg). Og jeg kan lave mad, manglede blot det dåmme, dåmme køleskab.


Efter shoppingturen strøg jeg op med mine varer og styrtede ud af døren igen: Martin og jeg skulle nemlig lige nå en koncert kl. 16, som foregik på den lille, åbne plads omkranset af det Internationale Kontor og andre høje studiebygninger.

Det lød sådan her:




Efter 20 minutters musik var det hjem og spise aftensmad og rydde op. Med mine nye bokse og mapper, fik jeg endelig bunkerne på bordet gjort mindre.

Fik heller ikke læst alle min Professors videnskabelige udgivelser søndag. Men mandag formiddag på min pind på kontoret, måske...