Nu har jeg delt hele min første uge her i Solens Rige med jer.
Jeg har også fået skrevet kommentarer til alle resten af mine fotos for ugen. Hvis du har set første halvdel med kommentarer, så kan du evt. fortsætte til anden halvdel.
Regnskab for min første uge i Japan:
5.146,55 dkr.
Engangsudgifter - D.v.s. udstyr til kollegieværelset, blanketter på Rådhuset, o.s.v.:
4.424,37 dkr.
Af disse er kun 363,90 dkr gået til egentlig skej-ud shopping - Masser af Hello Kitty :-O
Daglige udgifter - D.v.s. vand, mad, bad, transport, Starbucks-luksus, m.m.:
722,18 dkr.
(Ligesom i USA, har hovedafdelingen af Universitetsbiblioteket solgt sin sjæl til Starbucks!)
Og nu til de lysere sider af sagen:
Gaver
Forleden mødte jeg en af mine eneste 2 japanske naboer på min gang ved et rent tilfælde. Jeg var på vej hjem, hun var på vej ud og havde enormt travlt. Men hun nåede lige at præsentere sig og fortælle, at hun rejser hjem på onsdag.
Så ville jeg ikke have hendes 1½ meter høje metalreol med fire hylder, hendes væg-til-væg "gardinstang" til at hænge tøj på og hendes skostativ?
Jeg var overvældet! Og smed dagen efter en seddel ind under hendes dør om, at hun godt kunne komme og banke på og få en afskedsgave, inden hun rejser. Har to af påskeæggene fra Summerbird tilbage.
...
Tidligt om morgenen inden hun rejste, forærede hun mig også en håndfuld meget japanske ting: En smuk bogkasse i træ! En rød, hjerteformet gryde, to kroge (den ene også hjerteformet) og en bøjle. En gul pude ved navn "Angel Egg", et tøjdyr med alt for store øjne og et gult tøjdyr af en rund sol med et smilende ansigt, som gemmer på noget elektronik indeni. Spilledåse? Radio? Det finder jeg først ud af, når jeg får fat i to AA-batterier, der virker...
Gør som Pippi!
Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har klunset. Men jeg har været lille og i sommerhus i Elmelunde, tror jeg. For jeg er pænt opdraget til, at "sådan noget gør man ikke" og "så fattig er du ikke!". Men altså:
Jeg vandrede rundt i den allerfjerneste ende af campus og skulle bare lige smide et tomt Starbucks-krus ud i nærmeste, udendørs affalds-rum, da der lige for fødderne af mig lå en åben plastikpose med en guldgrube af elektronik m.m.
Så jeg har klunset:
- En japansk adaptor til at oplade min ipod (magen til min egen udover selve stikket).
- Et kabel til ipod med firewire-stik i den anden ende! (Normalen er kedelige usb).
- En japansk usb-stick på 1 Gb.
- Et Panasonic SD-kort på nuttede små 16 Mb.
- Et japansk Playstation 2-spil fra CAPCOM: "PRIDE GrandPrix 2003", et brydningsspil, hvor man styrer bryde-stjerner fra den virkelige verden.
- Office 2003: To shiny kobberfarvede Microsoft-CD'er med product key. Naturligvis japansk :P
- 7 bøjler til tøj.
- 2 bøjler til slips.
- 2 fondue-gafler med træskaft i bedste 70'er-stil (Guld værd i et land uden gafler).
Jeg har pudset al elektronikken med spejlrens og køkkenrulle til den skinnede. Og resten har været en skæbnesvanger tur under skurebørsten.
Jeg har testet alt undtagen ipod-opladeren og cd-tingene, og det hele virker!
(Okay, indrømmet, jeg har ikke brugt fondue-gaflerne til fondue endnu).
tirsdag den 21. april 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Du er bare en heldig lille tøs ♥ nu kan du også få dine slips op at hænge pænt på din tøjstang
SvarSletgiver du en gang fondue mad? :)
SvarSletkan du også finde en rumforlænger - eller winzip? hamstergensplejsningen var kun en betinget succes. Haha
SvarSletÅh åhh. Min mor ved, hvad WinZip er. Jeg må have sovet i timen. Det ender med, at hun bliver en større computer nørd end mig :-O
SvarSlet♥ ^_^ ♥
Med hensyn til slips, har jeg skuffende nok kun fundet ét, jeg havde lyst til at købe - Og det var for dyrt. Det var ellers hæklet i hvidt og blommefarvet uldgarn.
100 yens-butikken ( = alt til en flad femmer) har sågar slips, må holde øje med, om de får de nogle sjovere nogle, inden sæsonen er gået...