Så, nu er dette trimester officielt slut for de fleste japanske og udvekslings-studerende.
De første (nogle englændere og amerikanere, jeg vist ikke kender) rejser hjem på mandag. Der er afstedsfest for dem om et par timer.
Det føles altså lidt mærkeligt. Jeg har jo kun været her i 6 uger, føles det som indeni...
Idag fik jeg svar på mine tre eksamener fra igår og tirsdag, jeg kan ånde lettet helt op nu!
Jeg har sidste japansk-eksamen tirsdag.
Og skal aflevere mit forskningsprojekt om 14 dage.
Der er stadig mellem 1½ og 2 måneder til jeg rejser hjem til Danmark, heldigvis for mig :)
Og jeg får lige straks gæster ^^
Imorgen klokken 06.00 skal jeg med bussen to timer sydøstpå til Narita, Tokyos internationale lufthavn.
I weekenden holdes der meget lokal s2.com Endgame Travifest med Sakuran i Tokyo ^_^
Og så er det tilbage til Tsukuba og skolebænken og være mega flittig.
I næste weekend tager jeg tilbage til amatør-surfernes lille, hemmelige paradis, Onjuku, et godt stykke sydøst for Tokyo og Tokyobugten.
Må se, om jeg ikke også kan få blogget lidt, jeg har så mange gode fotos og historier, jeg stadig gerne vil dele med jer. Heh, jeg har materiale nok til at blogge lige til Juleaften. Så det ender jeg nok med at gøre ^_^
fredag den 26. juni 2009
torsdag den 25. juni 2009
Endnu en Katakana-konkurrence
Jeg har kun fået eet svar på min lille, dåmme konkurrence fra sidste uge. Er der slet ikke nogle af jer andre, som tør begive jer ud i at skrive clothing [klóʊðɪŋ] med Katakana?
Bare fordi jeg selv synes, det er helt vildt sjovt, kommer her lige et ord mere:
Strength
[streŋkθ]
Selvfølgelig hedder noget helt andet på japansk, opgaven er at stave det med Katakana som om det var et japansk fremmedord...
Bare fordi jeg selv synes, det er helt vildt sjovt, kommer her lige et ord mere:
Strength
[streŋkθ]
Selvfølgelig hedder noget helt andet på japansk, opgaven er at stave det med Katakana som om det var et japansk fremmedord...
onsdag den 24. juni 2009
Eksamen!
Så er eksamensperioden startet!
Kommer det bag på nogen, at igår var første dag med, hvad Yuko (som var i Danmark hele sidste vinter) idag beskrev for mig som "ægte" juni-vejr, det vil sige minimum 26 grader, 80% luftfugtighed(!) samt sol over en skiftevis skyfri og helt grå himmel, hvilket medførte lummert lufttryk som før tordenvejr.
Men det er stadig ikke så luftfugtigt, at det kan mærkes i lungerne, når man ånder, så det er fint.
Igår havde jeg min sidste mundtlige test blandt ikke-eksamenerne. Gruppe-dialoger og et individuelt 1-minuts foredrag over selvvalgt emne blev optaget på video og kigget igennem in plenum, ret avanceret, egentlig. Og det gik super ^^
Idag var der heldigvis ingen eksamen, kun heftige grammatiske, skiftlige øvelser som repetition af sidste halvdel af vores japanskbog.
Imorgen har jeg to eksamener, først den frygtede 1½ times Kanji test! Jeg skal kunne 109 Kanji udenad, hver af dem har 2 til 6 forskellige betydninger, altså skal jeg kunne et vokabular på over 400 ord udenad. Der er ikke nogen kære mor. Selv små stavefejl betyder 0 point. En enkelt streg sat forkert i en ellers korrekt Kanji betyder 0 point. Barsk lærer!! :-)
Umiddelbart efter følger 1½ times skriftlig test i japansk-kursets fulde pensum, bogen fra ende til anden. Heldigvis kunne jeg de første 2/3 af pensum helt udenad inden jeg satte fod i Japan, takket være japansk hos Akiko-sensei. Så den er jeg ikke det mindste nervøs for.
Fredag skal jeg aflevere en 2 A4-sider lang tale på japansk over selvvalgt emne, som jeg skal foredrage på tirsdag: "Beskriv dit yndlingssted. Sørg for, at du anvender både verber, substantiver og begge slags adjektiver bøjet i både nutid og datid, positiv og negativ form." På japansk bøjer man nemlig alle nævnte ordklasser, meget mærkeligt.
Tirsdag er sidste eksamensdag, tadaaaaaaa!
Jeg har dermed "kun" 5 eksamener i de 10 døgn, eksamensperioden varer. Har snakket med en canadisk pige, som udover min. 3 japansk-eksamener også har 4 skriftlige eksamener i de 4 biologi-fag, hun har fulgt på dette semester. Testene er skrevet på engelsk, javist, men undervisningen har været på rent japansk! Krydser fingre med hende :-)
Så er der selvfølgelig mit forskningsprojekt, som jeg jo kom herover for at lave. Skal aflevere den 14. Det trænger jeg snart til at bitche rigtigt godt over! Men skal lige have de næste par dage overstået først.
Og tænk, Krim kommer herover på lørdag!!! Så jeg tror måske ikke, at jeg får så meget brug for at bitche alligevel, tror nærmere, at jeg kommer til at være meget beskæftiget og meget glad de efterfølgende 14 dage... <3 ( <------------ til den generation af læsere, som ikke er eller har teenagere: Det dér er et liggende hjerte.)
Kommer det bag på nogen, at igår var første dag med, hvad Yuko (som var i Danmark hele sidste vinter) idag beskrev for mig som "ægte" juni-vejr, det vil sige minimum 26 grader, 80% luftfugtighed(!) samt sol over en skiftevis skyfri og helt grå himmel, hvilket medførte lummert lufttryk som før tordenvejr.
Men det er stadig ikke så luftfugtigt, at det kan mærkes i lungerne, når man ånder, så det er fint.
Igår havde jeg min sidste mundtlige test blandt ikke-eksamenerne. Gruppe-dialoger og et individuelt 1-minuts foredrag over selvvalgt emne blev optaget på video og kigget igennem in plenum, ret avanceret, egentlig. Og det gik super ^^
Idag var der heldigvis ingen eksamen, kun heftige grammatiske, skiftlige øvelser som repetition af sidste halvdel af vores japanskbog.
Imorgen har jeg to eksamener, først den frygtede 1½ times Kanji test! Jeg skal kunne 109 Kanji udenad, hver af dem har 2 til 6 forskellige betydninger, altså skal jeg kunne et vokabular på over 400 ord udenad. Der er ikke nogen kære mor. Selv små stavefejl betyder 0 point. En enkelt streg sat forkert i en ellers korrekt Kanji betyder 0 point. Barsk lærer!! :-)
Umiddelbart efter følger 1½ times skriftlig test i japansk-kursets fulde pensum, bogen fra ende til anden. Heldigvis kunne jeg de første 2/3 af pensum helt udenad inden jeg satte fod i Japan, takket være japansk hos Akiko-sensei. Så den er jeg ikke det mindste nervøs for.
Fredag skal jeg aflevere en 2 A4-sider lang tale på japansk over selvvalgt emne, som jeg skal foredrage på tirsdag: "Beskriv dit yndlingssted. Sørg for, at du anvender både verber, substantiver og begge slags adjektiver bøjet i både nutid og datid, positiv og negativ form." På japansk bøjer man nemlig alle nævnte ordklasser, meget mærkeligt.
Tirsdag er sidste eksamensdag, tadaaaaaaa!
Jeg har dermed "kun" 5 eksamener i de 10 døgn, eksamensperioden varer. Har snakket med en canadisk pige, som udover min. 3 japansk-eksamener også har 4 skriftlige eksamener i de 4 biologi-fag, hun har fulgt på dette semester. Testene er skrevet på engelsk, javist, men undervisningen har været på rent japansk! Krydser fingre med hende :-)
Så er der selvfølgelig mit forskningsprojekt, som jeg jo kom herover for at lave. Skal aflevere den 14. Det trænger jeg snart til at bitche rigtigt godt over! Men skal lige have de næste par dage overstået først.
Og tænk, Krim kommer herover på lørdag!!! Så jeg tror måske ikke, at jeg får så meget brug for at bitche alligevel, tror nærmere, at jeg kommer til at være meget beskæftiget og meget glad de efterfølgende 14 dage... <3 ( <------------ til den generation af læsere, som ikke er eller har teenagere: Det dér er et liggende hjerte.)
onsdag den 17. juni 2009
Midsommer og sol i Solens Rige
Tillykke til alle jer, som er færdige med sommerens eksamener!
Jeg kan slet ikke få ind i mit hoved, at I allerede har sommerferie. I startede i februar, jeg holdt "sommerferie" i februar. Jeg startede i april, I havde deleksamener i april. I er færdige nu, jeg har stadig næsten en måned igen.
Jeg har lige fået en rar email fra min Moder, hvor hun minder mig om, at det er Midsommer og årets korteste nat inat! Det mærker vi fedt til her i Japan, hvor alting altid er det samme. Klokken var 19.38, da jeg begyndte at blogge, og der havde det allerede været bælgravende mørkt i næsten 20 minutter.
Weather-forecast.com, location Tsukuba, giver:
Imorges: Sunrise 04:22
For lidt siden: Sunset 18:59
Engang inat: Sunrise 04:22
Og imorgen: Sunset 19:00
Jeg har googlet lidt guf omkring de dér mærkelige solbevægelser og deres minimale ændringer henover Tsukuba, som ligger blot en time nord for Tokyo med bumletog. Her kommer det:
Først et hurtigt blik på, hvad Japanerne ser frem til det næste halve år. Som I kan se, bliver dagen imorgen eet minut længere end dagen idag. Og så går det ned af bakke... Om præcis seks måneder er dagen blevet 4 timer og 56 minutter kortere.
Kilde: gaisma.com, location Tsukuba
Grafen herunder gør tidspunkterne lidt lettere at overskue.
Fortæl mig lige, hvorfor Japanerne ikke indfører sommertid? Hvad ligner det at lade det blive lyst imellem klokken 03 og 05 om morgenen hele sommerhalvåret igennem? Og samtidig leve med, at solen går ned senest klokken 19.00.dut? Det er da et grådkvalt-latterligt spild af Sol hos et folkefærd, som aldrig arbejder kortere end til klokken 20 om aftenen?
Hvis I spørger mig, skulle Japan indføre ikke blot een, men to timers sommertid.
Kilde: Stadig gaisma.com, location Tsukuba
Så er det lige tid til lidt basis informationer om Tsukuba, også:
Med længde- og breddegrad kan jeg nemlig servere jer en komplet oversigt over, hvornår solen står op og går ned i Tsukuba hele året, og fordi Tsukuba er så tæt på Tokyo, kan afvigelsen fra dag til dag umuligt være mere end et minut.
Jeg morer mig enormt godt over, at websiden finder min afstand til Tsukuba til at være 190 km, beregnet ud fra min IP-adresse. Tsukuba Universitets net er uden tvivl det mest gigantiske net i og i nærheden af Tsukuba, så jeg ville egentlig (næsten) have troet, at min IP-adresse her på Uni var den IP-adresse, som websiden benyttede i sin beregning. Og at jeg derfor havde været 0 km væk fra Tsukuba. Men nej :-)
Kilde: Stadig gaisma.com, location Tsukuba
Som sagt slutter jeg af med et skema over solens bevægelser for hele 2009.
Det er beregnet med en alle tiders gimmick af en regnemaskine, som the U.S. Naval Observatory stiller til rådighed her. http://aa.usno.navy.mil/data/docs/RS_OneYear.php
Indtast længdegrad, breddegrad og tidszone, og du er kørendes:
Tabellen er mikroskobisk lille. Godt, at man kan klikke på den og få den i fuld størrelse i et nyt vindue. Husk at lægge ca. en halv time til i begge ender, der er nemlig heldigvis et dejligt lyst tusmørke før og efter solen er på plads på himlen.
Der er plads til et P.S.:
Min Mor kommer over og besøger mig snart. En af hoved-destinationerne på vores touristrejse bliver at se den totale solformørkelse den 22. juli, som - ifølge google - stortset kun bliver synlig fra Kina og det sydligste Japan. Og som - igen ifølge google - varer hele 5 min 50 sek. Det bliver stort!
Jeg kan ikke huske, hvor det er vi skal hen, men det bliver et eller andet sted i bæltet her:
Kilde: Nasa.gov
Jeg kan slet ikke få ind i mit hoved, at I allerede har sommerferie. I startede i februar, jeg holdt "sommerferie" i februar. Jeg startede i april, I havde deleksamener i april. I er færdige nu, jeg har stadig næsten en måned igen.
Jeg har lige fået en rar email fra min Moder, hvor hun minder mig om, at det er Midsommer og årets korteste nat inat! Det mærker vi fedt til her i Japan, hvor alting altid er det samme. Klokken var 19.38, da jeg begyndte at blogge, og der havde det allerede været bælgravende mørkt i næsten 20 minutter.
Weather-forecast.com, location Tsukuba, giver:
Imorges: Sunrise 04:22
For lidt siden: Sunset 18:59
Engang inat: Sunrise 04:22
Og imorgen: Sunset 19:00
Jeg har googlet lidt guf omkring de dér mærkelige solbevægelser og deres minimale ændringer henover Tsukuba, som ligger blot en time nord for Tokyo med bumletog. Her kommer det:
Først et hurtigt blik på, hvad Japanerne ser frem til det næste halve år. Som I kan se, bliver dagen imorgen eet minut længere end dagen idag. Og så går det ned af bakke... Om præcis seks måneder er dagen blevet 4 timer og 56 minutter kortere.
Kilde: gaisma.com, location TsukubaGrafen herunder gør tidspunkterne lidt lettere at overskue.
Fortæl mig lige, hvorfor Japanerne ikke indfører sommertid? Hvad ligner det at lade det blive lyst imellem klokken 03 og 05 om morgenen hele sommerhalvåret igennem? Og samtidig leve med, at solen går ned senest klokken 19.00.dut? Det er da et grådkvalt-latterligt spild af Sol hos et folkefærd, som aldrig arbejder kortere end til klokken 20 om aftenen?
Hvis I spørger mig, skulle Japan indføre ikke blot een, men to timers sommertid.
Kilde: Stadig gaisma.com, location TsukubaSå er det lige tid til lidt basis informationer om Tsukuba, også:
Med længde- og breddegrad kan jeg nemlig servere jer en komplet oversigt over, hvornår solen står op og går ned i Tsukuba hele året, og fordi Tsukuba er så tæt på Tokyo, kan afvigelsen fra dag til dag umuligt være mere end et minut.
Jeg morer mig enormt godt over, at websiden finder min afstand til Tsukuba til at være 190 km, beregnet ud fra min IP-adresse. Tsukuba Universitets net er uden tvivl det mest gigantiske net i og i nærheden af Tsukuba, så jeg ville egentlig (næsten) have troet, at min IP-adresse her på Uni var den IP-adresse, som websiden benyttede i sin beregning. Og at jeg derfor havde været 0 km væk fra Tsukuba. Men nej :-)
Kilde: Stadig gaisma.com, location TsukubaSom sagt slutter jeg af med et skema over solens bevægelser for hele 2009.
Det er beregnet med en alle tiders gimmick af en regnemaskine, som the U.S. Naval Observatory stiller til rådighed her. http://aa.usno.navy.mil/data/docs/RS_OneYear.php
Indtast længdegrad, breddegrad og tidszone, og du er kørendes:
Tabellen er mikroskobisk lille. Godt, at man kan klikke på den og få den i fuld størrelse i et nyt vindue. Husk at lægge ca. en halv time til i begge ender, der er nemlig heldigvis et dejligt lyst tusmørke før og efter solen er på plads på himlen.Der er plads til et P.S.:
Min Mor kommer over og besøger mig snart. En af hoved-destinationerne på vores touristrejse bliver at se den totale solformørkelse den 22. juli, som - ifølge google - stortset kun bliver synlig fra Kina og det sydligste Japan. Og som - igen ifølge google - varer hele 5 min 50 sek. Det bliver stort!
Jeg kan ikke huske, hvor det er vi skal hen, men det bliver et eller andet sted i bæltet her:
Kilde: Nasa.gov
mandag den 15. juni 2009
Læse og skrive? Nej, læse og tegne
Som alle ved ;-) har alle de japanske skrifttegn, Kanji, to forskellige udtaler. De kan også have flere, men altid to.
(Fy, ikke nævne yen og andre undtagelser, det er min blog).
Her kommer historien - Helt uden at jeg har gidet tjekke efter i skriftlige kilder, så altså, en historie:
Japanerne importerede for et par tusind år siden Kanji fra det stolte Kina, som jo dengang var hele Østasiens store, kulturelle forbillede. De japanske og kinesiske sprog mindede heller ikke dengang meget om hinanden, så japanerne måtte lempe en del på udtalen af de kinesiske "ordbilleder".
Havde det været os primitive danskere, havde vi sikkert bare taget tegnene og deres billed-betydning og ændret deres udtale til ordene i vores eget sprog. Men ikke japanerne! De valgte at bevare den kinesiske udtale, som hørte til hver enkelt Kanji. Det eneste de gjorde, var at dreje lidt på lydene, så de kom til at passe med de lyde, som udgør det japanske sprog. Derudover kædede de naturligvis også "ordbillederne" sammen med ordene i det japanske sprog.
Således endte de op med to udtaler til hver Kanji.
Disse to udtaler eller læsninger har naturligvis rigtige navne, man kalder dem ikke bare japansk og kinesisk. Den japanske læsning hedder kun-yomi og den "oprindeligt-kinesiske" hedder on-yomi. Yomi betyder læsning.
Her har I et eksempel på ord og Kanji:
Bil hedder kuruma på japansk.
Tog hedder densha.
"Ordbilledet" til venstre betyder bil og/eller vogn.
Kanji'en har to udtaler, nemlig kuruma og sha.
Som I kan se, indgår begge læsninger i to helt, helt almindelige, japanske ord. Sådan er det hele vejen igennem: For de almindelige Kanji er begge læsninger helt integreret i sproget.
Jeg skal ikke kunne udtale mig om de mere ualmindelige Kanji, dem kender jeg slet intet til (endnu, forhåbentlig).
For detaljerytterne vil jeg også lige nævne, at japanerne ikke kun bruger Kanji, men at de også har to alfabeter, som - skønt de er fuldstændigt anderledes - bruges til at stave ord lyd for lyd, med samme formål som vi bruger de latinske bogstaver.
Historien fortæller, at grunden til, at japanerne har to alfabeter, hvis tegn er forskellige, men som i alle andre henseenender er 100% ens, skyldes at mændene ikke ville lære kvinderne at skrive. Så de snarrådige kvinder destillerede deres eget alfabet, Hiragana, ud af de forbudte Kanji, så de kunne nedfælde deres digte og drømme. Fremfor mændenes 1000 til 6000 tegn, var kvindernes på "blot" 46 tegn med variationer, ialt 93 forskellige lyde. Nok til at nedfælde hele det japanske sprog, stavelse for stavelse. Det kunne mændene ikke have siddende på sig! Og det var jo også ret smart i virkeligheden, men aldrig om mændene ville nedværdige sig til at anvende kvindernes Hiragana, med dets feminine cirkelformer og kurver! Så mændene lavede deres helt egne tegn, ovenpå kvindernes skabelon med de 46 tegn, sådan som mændene syntes, at deres nye tegn bedst repræsenterede de Kanji, de stammede fra. Dette mere minimalistiske, kantede alfabet, hvis tegn næsten alle baserer sig på en vinkel på 120 grader, blev kaldt Katakana.
Siden blev Hiragana det klister, som binder alle Kanji sammen, idet bindeord, adverbier og grammatiske former og -endelser skrives med Hiragana, inde imellem Kanji'erne.
Katakana er, lige siden de første portugisiske handelsrejsende, blevet brugt til at konvertere nye fremmedord til japansk. For eksempel brød, som hedder pan. Siden blev engelsk/amerikansk dominerende, og engelsk fik samme tur igennem stave-udtale-hakkebrættet, såsom computer, kompyuutaa, coffee, koohii, eller Denmark, Denmaaku.
Men også den gamle, kinesiske on-yomi læsning af Kanji staves med Katakana, sådan at børn og andre studerende (som mig) hurtigt kan se, hvilken af læsningerne, de har med at gøre, imens de kæmper for at lære de 1000 Kanji udenad, som kræves for at læse en almindelig avis.
Eller de 2000, der kræves for at formulere sig mere sofistikeret.
Eller måske endda de 6000, som en kineser lærer i skolen - Kineserne har jo ikke engang noget hjælpealfabet, de er hardcore! (Og har indført latinske bogstaver på landkort, vejskilte og den slags, skrevet nedenunder Kanji'erne).
Indimellem tager jeg migselv i at undre mig over, at stolte, gamle ord som matematik og biologi ikke staves med Katakana og hedder det samme, men hedder mærkelige ting som suu-gaku og sei-butsu. Så kommer jeg i tanke om, at jeg befinder mig i Videnskabens Vugge, eller i hvert fald i nabolandet. Og at man sgu nok her havde fniset af grækerne og klasket sig på lårene over romerne :-)
Jeg slutter af med en konkurrence:
Kan nogen stave clothing korrekt med Katakana? Clothing er ikke et låneneord på japansk, japanerne har deres eget ord for tøj. Så I kan ikke google det, I er nødt til at prøve selv... I mellemtiden får jeg en af mine sensei til at stave det for mig, jeg kender nemlig heller ikke selv den korrekte brug af Katakana godt nok til, at jeg kan være dommer.
Den eneste hjælp, I får, er at clothing staves sådan her - iøvrigt for cool et ord rent fonetisk, ikke!?
[klóʊðɪŋ]
(Fy, ikke nævne yen og andre undtagelser, det er min blog).
Her kommer historien - Helt uden at jeg har gidet tjekke efter i skriftlige kilder, så altså, en historie:
Japanerne importerede for et par tusind år siden Kanji fra det stolte Kina, som jo dengang var hele Østasiens store, kulturelle forbillede. De japanske og kinesiske sprog mindede heller ikke dengang meget om hinanden, så japanerne måtte lempe en del på udtalen af de kinesiske "ordbilleder".
Havde det været os primitive danskere, havde vi sikkert bare taget tegnene og deres billed-betydning og ændret deres udtale til ordene i vores eget sprog. Men ikke japanerne! De valgte at bevare den kinesiske udtale, som hørte til hver enkelt Kanji. Det eneste de gjorde, var at dreje lidt på lydene, så de kom til at passe med de lyde, som udgør det japanske sprog. Derudover kædede de naturligvis også "ordbillederne" sammen med ordene i det japanske sprog.
Således endte de op med to udtaler til hver Kanji.
Disse to udtaler eller læsninger har naturligvis rigtige navne, man kalder dem ikke bare japansk og kinesisk. Den japanske læsning hedder kun-yomi og den "oprindeligt-kinesiske" hedder on-yomi. Yomi betyder læsning.
Her har I et eksempel på ord og Kanji:Bil hedder kuruma på japansk.
Tog hedder densha.
"Ordbilledet" til venstre betyder bil og/eller vogn.
Kanji'en har to udtaler, nemlig kuruma og sha.
Som I kan se, indgår begge læsninger i to helt, helt almindelige, japanske ord. Sådan er det hele vejen igennem: For de almindelige Kanji er begge læsninger helt integreret i sproget.
Jeg skal ikke kunne udtale mig om de mere ualmindelige Kanji, dem kender jeg slet intet til (endnu, forhåbentlig).
For detaljerytterne vil jeg også lige nævne, at japanerne ikke kun bruger Kanji, men at de også har to alfabeter, som - skønt de er fuldstændigt anderledes - bruges til at stave ord lyd for lyd, med samme formål som vi bruger de latinske bogstaver.
Historien fortæller, at grunden til, at japanerne har to alfabeter, hvis tegn er forskellige, men som i alle andre henseenender er 100% ens, skyldes at mændene ikke ville lære kvinderne at skrive. Så de snarrådige kvinder destillerede deres eget alfabet, Hiragana, ud af de forbudte Kanji, så de kunne nedfælde deres digte og drømme. Fremfor mændenes 1000 til 6000 tegn, var kvindernes på "blot" 46 tegn med variationer, ialt 93 forskellige lyde. Nok til at nedfælde hele det japanske sprog, stavelse for stavelse. Det kunne mændene ikke have siddende på sig! Og det var jo også ret smart i virkeligheden, men aldrig om mændene ville nedværdige sig til at anvende kvindernes Hiragana, med dets feminine cirkelformer og kurver! Så mændene lavede deres helt egne tegn, ovenpå kvindernes skabelon med de 46 tegn, sådan som mændene syntes, at deres nye tegn bedst repræsenterede de Kanji, de stammede fra. Dette mere minimalistiske, kantede alfabet, hvis tegn næsten alle baserer sig på en vinkel på 120 grader, blev kaldt Katakana.
Siden blev Hiragana det klister, som binder alle Kanji sammen, idet bindeord, adverbier og grammatiske former og -endelser skrives med Hiragana, inde imellem Kanji'erne.
Katakana er, lige siden de første portugisiske handelsrejsende, blevet brugt til at konvertere nye fremmedord til japansk. For eksempel brød, som hedder pan. Siden blev engelsk/amerikansk dominerende, og engelsk fik samme tur igennem stave-udtale-hakkebrættet, såsom computer, kompyuutaa, coffee, koohii, eller Denmark, Denmaaku.
Men også den gamle, kinesiske on-yomi læsning af Kanji staves med Katakana, sådan at børn og andre studerende (som mig) hurtigt kan se, hvilken af læsningerne, de har med at gøre, imens de kæmper for at lære de 1000 Kanji udenad, som kræves for at læse en almindelig avis.
Eller de 2000, der kræves for at formulere sig mere sofistikeret.
Eller måske endda de 6000, som en kineser lærer i skolen - Kineserne har jo ikke engang noget hjælpealfabet, de er hardcore! (Og har indført latinske bogstaver på landkort, vejskilte og den slags, skrevet nedenunder Kanji'erne).
Indimellem tager jeg migselv i at undre mig over, at stolte, gamle ord som matematik og biologi ikke staves med Katakana og hedder det samme, men hedder mærkelige ting som suu-gaku og sei-butsu. Så kommer jeg i tanke om, at jeg befinder mig i Videnskabens Vugge, eller i hvert fald i nabolandet. Og at man sgu nok her havde fniset af grækerne og klasket sig på lårene over romerne :-)
Jeg slutter af med en konkurrence:
Kan nogen stave clothing korrekt med Katakana? Clothing er ikke et låneneord på japansk, japanerne har deres eget ord for tøj. Så I kan ikke google det, I er nødt til at prøve selv... I mellemtiden får jeg en af mine sensei til at stave det for mig, jeg kender nemlig heller ikke selv den korrekte brug af Katakana godt nok til, at jeg kan være dommer.
Den eneste hjælp, I får, er at clothing staves sådan her - iøvrigt for cool et ord rent fonetisk, ikke!?
[klóʊðɪŋ]
På 7(ogtyvende)dagen genopstanden...
Fire uger uden at blogge. Ad bad! Det havde jeg ikke planer om. Undskyldninger:
Koma. Det sker for os alle en gang imellem. Og når jeg har været dér, hvor det eneste, jeg havde lyst til at blogge om, var føøøøøølelser, så har jeg holdt min skriftlige kæft.
Tid! Hvad I gider ofre en time på at læse, gider jeg ofre syv på at skrive. Men pludselig blev det svært at finde friaftener, hvor jeg var frisk nok til at være original.
Tossekasse. Jeg har istedet set to sæsoner af Supernatural, ½ sæson Gilmore Girls, begyndelsen af Star Trek The Original Series, med samt Jumanji :/ Jumanji var bare for pinligt, på det tidspunkt måtte jeg redde mig selv med doujin købt i Akihabara og yaoi fra en god veninde. Det hjalp lidt.
Facebook. SÅ meget nemmere at smide statusopdateringer. Men slet ikke det samme, heller ikke for mig.
Min Mor. Som sagde, jeg skulle bruge mindre tid på at blogge og mere på at komme i gang med mit forskningsprojekt. Hæhæh, min Mor er ikke på Fjasbog, så nu er hun vist lige så lidt opdateret som bloggen her.
Travian. Jeg... Ej, just kidding, jeg har holdt mig fri af det lortespil i al den tid, jeg har været her! Ikke logget ind på nogen som helst profil én eneste gang, sgu! *Aninja smiler over hele femøren*
Men hep hey, der ville først være gået 4 uger imorgen, nu jeg tæller efter.
Så tilgiver I mig, ikke, min kære, trofaste Læserskare? :*
Koma. Det sker for os alle en gang imellem. Og når jeg har været dér, hvor det eneste, jeg havde lyst til at blogge om, var føøøøøølelser, så har jeg holdt min skriftlige kæft.
Tid! Hvad I gider ofre en time på at læse, gider jeg ofre syv på at skrive. Men pludselig blev det svært at finde friaftener, hvor jeg var frisk nok til at være original.
Tossekasse. Jeg har istedet set to sæsoner af Supernatural, ½ sæson Gilmore Girls, begyndelsen af Star Trek The Original Series, med samt Jumanji :/ Jumanji var bare for pinligt, på det tidspunkt måtte jeg redde mig selv med doujin købt i Akihabara og yaoi fra en god veninde. Det hjalp lidt.
Facebook. SÅ meget nemmere at smide statusopdateringer. Men slet ikke det samme, heller ikke for mig.
Min Mor. Som sagde, jeg skulle bruge mindre tid på at blogge og mere på at komme i gang med mit forskningsprojekt. Hæhæh, min Mor er ikke på Fjasbog, så nu er hun vist lige så lidt opdateret som bloggen her.
Travian. Jeg... Ej, just kidding, jeg har holdt mig fri af det lortespil i al den tid, jeg har været her! Ikke logget ind på nogen som helst profil én eneste gang, sgu! *Aninja smiler over hele femøren*
Men hep hey, der ville først være gået 4 uger imorgen, nu jeg tæller efter.
Så tilgiver I mig, ikke, min kære, trofaste Læserskare? :*
Abonner på:
Opslag (Atom)
Opslag
