Min billet har en hjemrejsedato, der hedder den 24. august, men jeg får den rykket omkring 10 dage frem, fordi jeg gerne vil hjem til jer allesammen lidt hurtigere =)
LIGE NU har jeg fortsat besøg af min Moar! Vi er på hotel i Kyoto. Jeg har slæbt min 4 kg's computer med, for ikke at være helt hægtet af dvl (det såkaldte, virkelige liv).
JEG VIL lige vise jer et foto af mit Alien Card. Som jeg engang bloggede om, lige da jeg kom herover, er det ultra-trili-meget-vigtigt, at man som fastboende udlænding altid har dette på sig. Man kan blive bedt om at vise det til alle tider af politiet, og man kan få bøder for at have glemt det. Det var, hvad jeg havde fået at vide i forvejen.
Sandheden er, at i al den tid jeg har været her, er jeg ikke én gang blevet bedt om at vise det. Og derfor glemte jeg alt om at hente det, indtil for en uge siden ^^
Sidste fredag tog Martin og jeg tilbage til Sakura Branch, den gren af Tsukuba Rådhus, som ligger ude i Sakura-bydelen og håndterer alt med os fremmede folk, "gaijin". Martin skulle afmelde sin national-sygeforsikring, og vi skulle begge hente vores Alien Cards, som vi som sagt havde glemt alt om, fordi vi aldrig blev kontaktet tilbage om, at kortene var klar, som de ellers havde sagt, de ville.
Jeg ved det, dårlig undskyldning, men tilbage i april fløj tiden bare, og Alien Card'et blev inde i mit hoved lagt hen på den "hjerne-hylde", der hed "afventer handling udefra, før jeg kan gøre mere ved det". Og på den hylde blev det, indtil jeg pludselig i maj faldt over en kvittering for kortet hvor der stod, at det skulle være aftentet sentest 14 dage før. Og at man skulle betale en forsinkelses-bøde, hvis man hentede det for sent. Så tænkte jeg "hvad fa'en, så kan det få lov at ligge derude, til det passer ind i mit program at hente det". Og så gik der over to måneder, ups :)
Da vi så endelig fandt vej derud - På cykel, en meget smuk tur på et kvarters tid, eller på en time, hvis man farer vild i de omkringliggende rismarker! - Havde jeg rustet og pustet mig op til det helt store, memoriseret sætninger på japansk, til hvis de som sædvanligt ikke talte engelsk, og gjort mig klar til "gomennasai"er og dybe undskyldninger, samt fundet den tunge pengepung frem.
Og tænk, så var de bare smilende og glade og skulle snart på weekend, så der var slet ingen bøde eller problemer, blot et pøj pøj med eksaminationen med på vejen!
Anyway, her er det:
- Forsiden, fuld af regnbuefarvede sikkerhedsforanstaltninger. Smukt!
Bagsiden med det officielle hanko-stempel og tilsyneladende plads til håndskrevne noter:
Den formanende brochure, som følger med kortet i dets lille plastiklomme:
IDAG i Kyoto gjorde jeg en anden ting for mig selv, som jeg har haft lyst til siden maj måned: Jeg købte mig en vidunderligt smuk sommerkimono i tyndt bomuld, en såkaldt Yukata.
Den er ikke så formel som en "rigtig" kimono, og man kan binde bæltet selv, uden hjælp. I princippet, i hvert fald ;-)Her er den: Rød, orange og violet Yukata med Obi (det brede bælte) i syrenfarvet med damaskvævede sakura-blomster og stjerner på.
Et par hvide sko af dem med store- tåen for sig, beregnet til at have på indendørs på de vævede tatami-stråmåtter, afrunder det hele. Jeg tør trods alt ikke at købe Geta, sandaler lavet af en massiv træsål og intet andet, med.
OG SÅ HAR jeg også lige fået kommenteret de fotos, som egentlig hører til min sushi-opskrift, som jeg postede for længe siden. De er søde, og der er ikke så mange af dem. Det er bare stemningsbilleder fra et meget anderledes supermarked og fra en vildt hyggelig tøseaften (med vedhæng for Yui's vedkommende ♥) Fotos her...
Opslag
