Kogebog! Japansk karry ( カレー )

Den ret, jeg har spist måske allermest siden jeg vendte hjem - mere en pizza(!), er japansk karry. Jeg elsker det simpelthen! I Japan spiste jeg jævnligt karry til frokost eller aftensmad eller begge dele, både i de forskellige kantiner på uni, inde i shoppingcenteret Q't i Tsukuba Center og når jeg hang ud i Tokyo.
カレー udtales forøvrigt karææ på dansk, med tryk på første stavelse men med riiigtigt langt æ til sidst.

Alle steder i Japan ligger der små bikse, hvor de sælger hurtigt-ind-hurtigt-ud-mad til jakkesætklædte salary men (på dansk ville vi vel kalde dem business men) og andre mænd. Næsten aldrig til kvinder. Jeg har fået at vide, at mange piger er for generte til at gå ind og spise "mandemad" på disse "mande-serveringssteder". Selv om de har lyst til det, tør de faktisk ikke, fordi... Ja, de ved vist ikke engang selv hvorfor. Er det ikke langt ude? :-)
Personligt syntes jeg, at det var enormt morsomt at gå derind og spise - netop fordi, der generelt kun er mænd og kun japanere tilstede. Der blev altid kigget og nogle gange skulet :D

Alle disse små, lækre, meget billige hurtigt-ind-hurtigt-ud-spisesteder kører efter samme koncept: Man spiser ved en lang bardisk, som slanger sig i zigzag igennem rummet, så pladsen udnyttes mest muligt. Barstolene er for hårde og for små, så man ikke bliver for komfortabel. Personalet står på den anden side af disken og langer mad og gratis glas med vand over med lynets hast.
Nogle spisesteder sælger udelukkende ramen-nudler. Andre udelukkende soba- og udon-nudler, evt. med friterede (tempura-) grøntsags-fuglereder til. Så er der samlebånds-sushi-stederne (kaiten-sushi). Andre spisesteder igen sælger ris med mums tyndtskåret okse- eller svinekød over, og evt. et råt eller blødkogt æg. Og nogle steder sælger altså karry:
- Japansk-paneret kylling eller svinekød med karry-sauce henover. Eller
- Karry-sauce med små tern af f.eks. svinekød.
- Og så kan man vælge mellem almindelig og stærk karry.
- Retten serveres med tonsvis af ris, rå hvidkålssalat og syltede pickles.
Simpelt menukort, men det virker!

Det gode ved at skrive om japansk karry med som den 2. opskrift på min blog nogensinde er, at det slet ikke smager som indisk eller nogen anden form for karry/curry, og at det er vildt nemt for alle mine (københavnske) læsere at få den autentiske, japanske smag frem i første forsøg, uden at have smagt retten før: Man snyder :D

Der er 3 måder at få japansk karry på:
1. Lav den selv ud fra en pose karry-krydderi. Det ved jeg bare ikke, hvor man køber i Danmark, øv bøv. Ved heller ikke, hvad grundingredienserne er, men opskriften kan vel findes på nettet, hvis man har købt krydderiet med hjem fra Japan allerede.
2. Gå i byen og køb den perfekte karry på bouillonterningform i elskede Sachie på Købmagergade.
3. Giv op og gå ind og spis kastsudon med karry på restaurant Wagamama ved Tivoli (med indgang enten fra Tivoli i smøgen under Koncertsalen eller fra Koncertsalens indgang udenfor Tivoli i Tietgensgade uden at betale entre!). Er desværre lidt for mild i smagen og lidt dyr, men lækker. Husk at bestille bord!

Så nu lader vi som om at I, kære læsere, allesammen vælger model 2...

Trin 1: Indkøb
Skynd dig ind i Sachie og køb følgende:

• Karry - Vælg enten den milde eller stærke, aflange pakke med to store "bouillonterninger" i. Eller den færdige, vegetariske variant i pose, som bare skal varmes op.
  
• Hvide ris.
• Pickles fra kølemontren: Lilla/rød/orange er farvestrålende og autentisk. De kan f.eks. være lavet af agurk, radise, daikon-radise og/eller aubergine. De smager sødt og friskt(!) og alle kan li' dem, helt sikkert også dig! Du må ikke glemme dem/spare dem væk! :-)
  

Køb resten ind et billigt sted:

• Hvidkålshoved
• Gulerødder
• Løg
• Kød: Kylling, svin eller okse. Eller en blanding, hvis du har rester i køleskabet. Altid en succes!

Regn med, at der skal bruges lidt mindre kød pr. gæst, end du normalt ville. Og noget flere ris, gerne et bjerg. Måske ½ hvidkålshoved til 4 mand. Og en spiseske pickles med top til hver.

Drikkevarer
Overvej, hvad du vil servere til måltidet. Japansk karry er aldrig meget stærk, så du behøver ikke tænke på mælk, medmindre der ligefrem er rollinger med ved bordet. Andre forslag:

• Postevand
• Japansk kildevand på 2-litersflaske fra Sachie - Dyrt, men pynter på bordet.
• Grøn te, varm, fra tebreve eller ligefrem pulver.
  
• Sort te, varm eller isafkølet.
• Muggi-te, isafkølet - Japanernes mærkelige te lavet på f.eks. røget hvedekorn.
  
• Sukkersødet jasminte, isafkølet.
• Melon-, Calpis- eller Ramone-sodavand fra Sachie på ½-litersflasker. Dyrt, men super autentisk.
• Nihon-shu - Er det japanske navn for dét, vi herhjemme kender som sake, altså japansk risvin eller stærkere risalkohol. Minder om sød hvidvin eller mjød. Serveres af fingerbøl. Dyrt og man bliver godt fuld af det.
  

Trin 2: Tilberedning - er super nem!

Ris
Japanske ris er anderledes. De skal være klistrede.Det tager vel 20 eller 40 minutter, afhængig af typen og din tålmodighed med at lade dem dampe. Bare følg vejledningen på pakken.

Karry
Skær kødet ud i 1/3-del så store tern, om du normalt ville gøre. Er det færdigtilberedt kylling, så findel det med to gafler.
Skær gulerødder og løg ud i mundrette bidder (hvor mange? Som du ville bruge i din alm. gryderet eller karry).
Følg opskriften på karry-buillionterns-pakken. Her står, hvornår det er passende at komme (brunet) kød og grøntsager i. Når kød + grøntsager er møre, skal saucen bare koge ind til almindelig karry-konsistens. Bliver den tyndere, går det nok.

Hvidkål
Rå hvidkålsblade skylles og rulles til en god cigar. Riv eller skær den i så tynde strimler, du overhovedet kan. Disse supertynde strimler rodes med fingrene sammen til filtrede fuglereder.

Pickles
Bare klip posen op og hæld vandet fra - Eller gem det i et glas, hvis det hele ikke bliver brugt. Det kan holde sig et par dage i et glas i køleskabet.

Hov, ville du også have paneret kotelet til?
Hvis du har forelsket dig i den særlige, japanske panering af kylling eller svinekød, og hellere vil bruge karryen som "rigtig" sauce end som kødsauce, så kan du købe de sprøde, japanske panerings-krummer i Sachie. Læs bagpå pakken og spørg i butikken.


Trin 3: Servering

Anret på en dyb tallerken. Læg ris på halvdelen af tallerkenen, en kål-fuglerede på en fjerdedel og saucen på den sidste fjerdedel. Pickles'ne kan ligge tørt og godt ovenpå hvidkålen, gemt bag risen eller på en lille, sød sidetallerken (ca. en spiseskefuld til hver).
Tog du dig sammen og lavede en japansk-paneret kotelet til retten? Så anret den på hvidkålsreden.
Japanerne spiser aldrig karry med pinde men bruger gaffel + ske.

Fik du tænkt over drikkevarer, da du købte ind? Ellers er her endnu et par tips:

• Vand er altid godt!
• Grøn te drikkes traditionelt før og efter måltidet, men ikke under, det er kun barbarer, der gør det. Men nu er vi jo barbarer, og mange ting har ændret sig i Japan, også.
• Man kan også servere isafkølet te til måltidet og grøn te enten før eller efter.
• Japanerne drikker masser af sodavand og cola som os andre. Dog ingen saftevand, altid kun te.
• Nihon-shu skal serveres i snapseglas (eller selvfølgelig sake-kopper). Også selv om den ikke er stærkere end end god hvidvin. For japansk alkohol er så anderledes og smager så sødt, at man hurtigt sejler lidt rundt :-)

Japanerne spiser sjældent dessert.
Vil du partout have noget til dine gæster så kunne det være én af følgende, portionsanrettet:

• Én kugle is (vanille eller grøn te) med lidt frugt, f.eks. jordbær.
• Eller med dåsefrugt - Pære, fersken eller tropeblanding. Not my cup of tea, though!
• En lille, blævrende skøn, gennemsigtig frugt- eller kaffebudding.
• En tebolle med azukibønnefyld fra den japanske bager på Østerbro.
• En daifuku (rismelsdejs-overtrukken bønnemasse-dims) fra frost købt hos Sachie.

Bare husk, at alle japanske desserter undtagen is er helt vanvittige ;-) Og mega dyre i DK!

I regn, orkan og slud, posten den...

Juhuuuuuuuuu! Min pakke er lige kommet med posten fra Japan i lørdags!

Jeg kan huske, at jeg i pakken lagde noget blødt, tøjdyrsagtigt noget, noget hårdt, rund-agtigt noget (en gave fra Sakuran), to indkøbsnet med hhv. frøer og mangapiger på, en masse kvitteringer og papirer fra Uni, alle mine hjemmelavede Kanji-flash cards,... og det er faktisk dét, resten af de 7 kg har jeg glemt. Det er fa'me ligesom Juleaften!

Jeg sendte den afsted aftenen før jeg rejste hjem, det vil sige den 12. august klokken 22 lokal tid. Den har dermed været 2 måneder og 4 dage undervejs, ud af de 1 til 3 måneder, som er tidsrammen for super-snegle-landjords/søvejs-pakkepost-metoden. Det er ellers ikke, fordi den er kommet så vidt omkring, man kunne godt forestille sig en længere liste:

Aug 12, 22:38: Posting at Shinjuku Branch, Tokyo Metropolis
Aug 14, 15:37: Arrival at Kawasakiminato Branch, Kanagawa Prefecture
Aug 24, 13:33: Dispatch from --||--
Oct 15, 13.04: Arrival at Fredericia Parcel, Denmark
Oct 16, 07:38: Arrival at 1501, Denmark


Og nu vil jeg lige dele med jer, hvordan man kan sende alle sine 20kg < tingfinder-skatte billigst hjem fra Japan, og tilmed hvor de har åbent hele døgnet:
Det er såmænd postvæsenet, JP Post, som, som, som, som klarer opgaven billigst. Alle andre pakkefirmaer, jeg har haft kig på, tager mindst 1000 kroner pr. kubikmeter pakker/flyttekasser. Jeg lagde 350 Dkr. Naturligvis (eller '"overraskende nok", vælg selv) har postvæsenets webside en engelsk afdeling, www.post.japanpost.jp/english, som beskriver alle detaljer:

Priser og leveringstid for Airmail, Economy Mail og Surface Mail
- Vælg surface mail, medmindre det er en meget lille pakke.

Regler for max. vægt, -dimensioner, m.m.
- Posthusene sælger desuden flere størrelser i de rette mål.
- Pakketape låner man da bare, skal ikke købes som herhjemme.

Og hvor poster man så pakken?
I Tsukuba ligger Hovedposthuset meget centralt i Tsukuba Center. jeg fik aldrig selv brug for at finde ud af, præcis hvor, men et hurtigt opslag på tsukuba.wikia.com/wiki/Post_Offices giver beskrivelsen:
In Tsukuba Center, beside NTT, across from the Main Police Station, east of Q't.

Inde i selve Tokyo, i Shinjuku, ligger mit absolut-super-yndlings-posthus med døgnåbent. Den ekspedient, som snakkede bedst engelsk, var en lillebitte dame med sølvgråt, permanentet hår, som må have nået pensionsalderen for længst og havde fyraften allerede kl. 20, men ikke gik hjem før hun havde forklaret mig alting, så hendes unge, mandlige kolleger, som havde nattjenesten, ikke behøve rode sig ud i beskrivelser på det svære fremmedsprog for min skyld, når jeg kom tilbage for at poste pakken.

Vejbeskrivelse:
1. Find vej med metro til Shinjuku Station. Næsten alle tog standser her. Det er nemt.
2. Find vej ud af stationen og op på gadeplan, i den rigtige ende af stationen. Relativt svært :D West Entrance tror jeg.
3. Find vej hen til Yodobashi Kamera, lige ovre på den anden side af gaden/busholdepladserne.
4. Spørg om vej hen til posthuset, det ligger 50 meter væk rundt om et par gadehjørner. Alle her burde kunne engelsk.

1000 tak til Moar for at hente pakken ♥, fordi jeg sad fast i det mørkmiddelalderlige, indremissionske Westjylland (bundet fast til et surfbræt). Også tak til hende for at finde røde stearinlys og juletræs-måtten frem at "servere" pakken på, så det ikke bare føltes som, men lignede Juleaften 0.o

Rejsebøger til inspiration

Jeg synes, at alle tager til Japan for tiden. Det virker som om, halvdelen af mit japanskhold på VUF (hvor jeg er gået i gang med at tage gymnasielt A-niveau) lige har været afsted eller skal lige til at lette. Også ejerne af det lokale, japanske hang out-sted og restaurant, O-Bento, er fløjet hjem på ferie og har vist endda taget deres stamkunder med sig.
For at give jer derude - som, ligesom mig, drømmer sig med dem over på den anden side af Jordkloden - lidt ny inspiration, kommer her et lille blogindlæg om rejseguider og billedbøger...

Som jeg vist har nævnt engang, forærede min Far mig en bog i julegave, som jeg fik god brug for. Jeg brugte den som guidebog til de bedste oplevelser i Tokyo - Den nævner betydeligt flere, end almindelige tourister kan nå at se på en uge eller en måned. Desuden fortæller den mange praktiske ting om at være ikke-japaner bosat i Japan, helt ned til detaljer om bolig- og arbejdsforhold:

Tokyo Complete Residents' Guide
Publisher: Explorer Publishing; 1st edition (July 15, 2008)

Eftersom jeg tilbragte de fleste af mine fridage og weekender i Tokyo (og generelt skulle passe lidt på pengene), virkede denne bog helt ideel, og jeg bestilte den hjem fra amazon.co.jp til mit kollegieværelse, så snart jeg så den:

Tokyo for Free
af Susan Pompian
Publisher: Kodansha International (March 2, 1998)

Inden jeg rejste, læste jeg også en hel del i Politikens Turen går til Japan, men kunne ikke tage den med. Martin havde den nyeste udgave med, og den fik jeg gjort flittig brug af, når jeg var i Tokyo med ham.
I modsætning til tilsvarende, engelsksprogede bøger, dækker den hele Japan på relativt få sider og i lommeformat. Da min Mor kom over og besøgte mig for at rejse land og rige rundt i tre uger, bad jeg hende købe én med til os, og den blev alle pengene værd i Tokyo, Kyoto, Kobe, Yakushima m.fl. steder

Politikens Turen går til Japan
Forlag: Politiken; 6. udgave (2008)

Bøger, jeg fik skaffet mig på pdf, men aldrig fik læst eller kigget i:
Rough Guide Tokyo
Time Out Tokyo
Lonely Planet Kyoto

Lidt sent i min rejse fik jeg foræret dette kort af en af mine venner i Tokyo, som havde to. Jeg ville ønske, jeg havde tænkt på at købe det på dag 1:

Tokyo City Atlas: A Bilingual Guide
Forlag: Kodansha International; 3 edition (December 10, 2004)

Det er godt at supplere op med en gratis folder over tog/metrosystemet, som kan fås på alle (bemandede) stationer i Tokyo (eller i omslaget på de fleste guidebøger). Indtil man finder folderen, som er god at have i lommen til alle tider, kan man bruge onlineversionen (togkortet er på side 5 og 6):

Tokyo Metro Guide.pdf
Tokyo Subway Route Map.pdf

Supplér kortet med den engelsktalende rejseplan hér, så kan du ikke fare vild (eller, så behøver du kun at bekymre dig om at fare vild på selve togstationerne, hvis net af udgange kan stække sig over en kilometer):

Jorudan Train Route Finder

Og så er der dér her kort over Akihabara, som Martin fandt på nettet. Det er enhver otaku's våde drøm og viser et bredt udvalg af alt fra 7-etagers- til kælder-butikker indenfor (jeg citerer:) retro, trading cards, cosplay, idol, doujin (=frække tegneserier), hobby/figures, visual/audio, pc games, recreation, consumer games, books, general, arkade og parts. Det kan downloades og printes, så man kan tage det med til Akihabara, eller man kan studere den nyest opdaterede udgave i google maps på websiden:

Akiba Channel
Printable version of map.rar

Jeg låner gerne mine bogskatte ud, så længe I lover mig, ikke at tage dem med til Japan, men kun læse i dem herhjemme (og ikke krølle dem, så kommer bibliotekaren frem i mig, og hende har I ikke lyst til at opleve ;P )