Undervejs linker jeg til mine kilder, som med enkelte undtagelser udgøres af wikipedia (jeg ved det, det er uoriginalt, men spændende). Læs videre på wiki, hvis nysgerrigheden driver jer, men det er ikke en nødvendighed for at blive underholdt.
Rejsen begyndte med følgende overvejelse:
Hvordan angiver man store tal på japansk?
På dansk tæller man som bekendt (angivet med ^ som åbenbart hedder Knuth's Pil Op, foruden hvilken jeg ville have skullet skrive 1 x 100 etc.):
10^0 = 1
10^1 = 10
10^2 = 100
10^3 = 1000
10^4 = 10.000
10^5 = 100.000
10^6 = 1 mio
...
10^9 = 1 mia
etc.
På japansk tæller man:
| 10^0 = 1 | 一 = いち ichi |
| 10^1 = 10 | 十 = じゅう jū |
| 10^2 = 100 | 百 = ひゃく hyaku |
| 10^3 = 1000 | 千 = せん sen |
| 10^4 = 10.000 | 一万 = いちまん ichi-man |
| 10^5 = 10.000 x 10 | 十万 = じゅうまん jū-man |
| 10^6 = 10.000 x 100 | 百万 = ひゃくまん hyaku-man |
| 10^7 = 10.000 x 1000 | 千万 = せんまん sen-man |
Men hov! Hvad fa'en kommer så bagefter? 10.000^2?
Og hvad kan det hedde?
Hvor starter man den slags informationssøgning, hvis ikke wikipedia... En quickie med google: "big numbers in japanese" sendte mig som forventet direkte videre i armene på wikipedia og Japanese numerals. Værsågod, derinde er svaret på spørgsmålet - Men det ville være blevet en kedelig historie, hvis jeg valgte at stoppe her.
Wikipedia kan fortælle, at japanerne overtog 10.000-tals-systemet fra Kineserne. Kineserne er ganske vist gået over til Vestens 1000-tals-system siden, men - som med så mange andre ting - er japanerne her de stolte bærere og videreførere af den kinesiske kulturarv.
Og nu begyndte min eftermiddag så at blive spændende, for samme sted står nævnt, at også antikkens grækere anvendte 10.000-tals-systemet. Arkimedes regnede med titusinder (eller måske rettere titusindedele), da han kom frem til, at π er større end 223⁄71 men mindre end 22⁄7.
Grækerne (tilskrevet Arkimedes) kaldte 10.000 for en myriade. Er det ikke smukt? En myriade af stjerner er i matematikkens perfekte verden 10.000 stjerner =)
Endnu en gang træder wikipedia til og forklarer, at at det observerbare univers indeholder 5 × 1022 stjerner, der ligger i omkring 125 milliarder (1.25 × 1011) galakser. Lidt flere end en enkelt myriade på 1 x 104 stjerner...
NU er det på tide at komme til sagen og forklare, hvad store tal så hedder på japansk. Her kommer de. Rejsen slutter dog ikke allerede, men efter tallene her vil det blive mere matematisk abstrakt.
Vi har allerede slået fast fra start, at japanernes interessante tal befinder sig på pladserne 104, 108, 1012, etc. De fortsætter op til 1068. Det danske talsystem går kun til 1060, hvis værdi hedder en decillion (plus det løse, selvfølgelig, herunder en googolplexian). Nedenstående talværdier er dobbelttjekket på japansk og engelsk wiki.
| 10^0 = 1 | 一 = いち ichi |
| 10^1 = 10 | 十 = じゅう jū |
| 10^2 = 100 | 百 = ひゃく hyaku |
| 10^3 = 1000 | 千 = せん sen |
| 10^4 = 10.000 | 一万 = いちまん ichi-man |
| 10^5 = 10^4 x 10 | 十万 = じゅうまん jū-man |
| 10^6 = 10^4 x 100 | 百万 = ひゃくまん hyaku-man |
| 10^7 = 10^4 x 1000 | 千万 = せんまん sen-man |
| 10^8 = 10^8 | 一億 = いちおく ichi-oku |
| 10^9 = 10^8 x 10 | 十億 = じゅうおく jū-oku |
| 10^10 = 10^8 x 100 | 百億 = ひゃくおく hyaku-oku |
| 10^11 = 10^8 x 1000 | 千億 = せんおく sen-oku |
| 10^12 = 10^12 | 一兆 = いちちょう ichi-chō |
| (etc.) | |
| 10^16 = | 一京 = いちけい ichi-kē |
| 10^20 = | 一垓 = いちがい ichi-gai |
| 10^24 = | 一�� = いちじょ ichi-jo |
| 10^28 = | 一穣 = いちじょう ichi-jō |
| 10^32 = | 一溝 = いちこう ichi-kō |
| 10^36 = | 一澗 = いちかん ichi-kan |
| 10^40 = | 一正 = いちせい ichi-sē |
| 10^44 = | 一載 = いちさい ichi-sai |
| 10^48 = | 一極 = いちごく ichi-goku |
| 10^52 = | 一恒河沙 = いちごうがしゃ ichi-gōgasha |
| 10^56 = | 一阿僧祇 = いちあそうぎ ichi-asōgi |
| 10^60 = | 一那由他 = いちなゆた ichi-nayuta |
| 10^64 = | 一不可思議 = いちふかしぎ ichi-fukashigi |
| 10^68 = | 一無量大数 = いちむりょうたいすう ichi-muryōtaisū |
Okay, så japanernes 10.000 er en myriade på græsk (også på moderne græsk, faktisk). Og på japansk tælles titusinder altså i man (efterfulgt af oku, chō, etc.). Og nu vil jeg igen henlede opmærksomheden på Knuth (ham med Pil Op nævnt ovenfor), Knuth har nemlig fundet på noget smart - Altså, smart hvis man er mega computernørd og elsker sine kvadrater af 2 så højt, at man er parat til, helt at udskifte den klassiske engineering notation med tierpotenser multiple med 3.
Her er, hvad Knuth har fundet på (med y'er og hele svineriet):
| 10^0 = 1 | |
| 10^1 = 10 | 10^20 = 1 myriade byllioner |
| 10^2 = 100 | 10^24 = 1 myllion byllioner |
| 10^3 = 10 hundreder | 10^28 = 1 myriade myllion byllioner |
| 10^4 = 1 myriade | 10^32 = 1 tryllion |
| 10^5 = 10 myriader | 10^36 = 1 myriade tryllioner |
| 10^6 = 100 myriader | 10^40 = 1 myllion tryllioner |
| 10^7 = 10 hundrede myriader | 10^44 = 1 myriade myllion tryllioner |
| 10^8 = 1 myllion | 10^48 = 1 byllion tryllioner |
| 10^9 = 10 myllioner | 10^52 = 1 myriade byllion tryllioner |
| 10^10 = 100 myllioner | 10^56 = 1 myllion byllion tryllioner |
| 10^11 = 10 hundrede myllioner | 10^60 = 1 myriade myllion byllion tryllioner |
| 10^12 = 1 myriade myllioner | 10^64 = 1 quadryllion |
| 10^13 = 10 myriader myllioner | 10^128 = 1 quintyllion |
| 10^14 = 100 myriader myllioner | 10^256 = 1 sextyllion |
| 10^15 = 10 hundrede myriader myllioner | etc... |
| 10^16 = 1 byllion |
Det er vigtigt at vide, hvad tal hedder, ellers kan man af gode grunde ikke tælle. Men det er også vigtigt at vide ud fra et historisk og antropologisk synspunkt. Lad os håbe (7-9-13 bank under bordet), at hverken du, kære læser, eller undertegnede, kommer til at fornærme en japaner alvorligt, ved at forære vedkommende service til 4 i stedet for til 5 - og således invitere døden til bords!
Har man den slags lyster, kan man læse mere om "tetrafobi", angsten for tallet 4, og se et foto af en elevator, som akkomoderer både østasiatiske og vesterlandske kunder: Den stopper hverken på etage nr. 4, 13 eller 14. Nul har den forøvrigt heller ikke, det er jo også sådan en nymodens opfindelse, som antikkens kinesere slet ikke anså for nødvendigt.
Kort fortalt udtales 4 "shi", som betyder død, og 9 udtales "ku", som betyder lidelse (derfor er japanerne da også for længst gået over til at have to udtaler for begge tal). Med sådan en angst for 4, hvordan er kineserne så nogensinde kommet på 10.000-tals-systemet?? Skidt med det, gad vide, om disse store tal (oku, chō, kei, gai, etc.) også betyder noget, man skal være opmærksom på?
Og her er det så, at vores elskede Google Translate kommer ind i billedet - Den bliver man aldrig træt af :D Lad os sammen se, hvad Translate finder på (oversat fra japansk ser wiki-siden sådan ud):
| 10^0 = One (one) | 一 （ いち ） |
| 10^1 = Ten (ten) | 十 （ じゅう ） |
| 10^2 = One hundred (million) | 百 （ ひゃく ） |
| 10^3 = One thousand (in thousands) | 千 （ せん ） |
| 10^4 = Ten thousand (or not) | 一万 （ まん ） |
| 10^5 = Hundred thousand | 十万 （ じゅうまん ） |
| 10^6 = Millions | 百万 （ ひゃくまん ） |
| 10^7 = Ten million | 千万 （ せんまん ） |
| 10^8 = One hundred million (in billions) | 一億 （ おく ） |
| 10^9 = Billion | 十億 （ じゅうおく ） |
| 10^10 = Billion | 百億 （ ひゃくおく ） |
| 10^11 = Billion | 千億 （ せんおく ） |
| 10^12 = Trillion (butterfly) | 兆 （ ちょう ） |
| (etc.) | |
| 10^16 = Beijing (K, day) | 京 （ けい ） |
| 10^20 = 垓 (Overview) | 垓 （ がい ） |
| 10^24 = �� (Yo di) | �� （ じょ ） |
| 10^28 = Jo (the same You) | 穣 （ じょう ） |
| 10^32 = Groove (this) | 溝 （ こう ） |
| 10^36 = Undecillion (End) | 澗 （ かん ） |
| 10^40 = Positive (because) | 正 （ せい ） |
| 10^44 = Jae (more information) | 載 （ さい ） |
| 10^48 = Very (very) | 極 （ ごく ） |
| 10^52 = Hang river sand (Gow is interrupted) | 恒河沙 （ ごうがしゃ ） |
| 10^56 = Aso Gion (Las So there) | 阿僧祇 （ あそうぎ ） |
| 10^60 = Decillion (and Utah) | 那由他 （ なゆた ） |
| 10^64 = Mystery (Las invisible) | 不可思議 （ ふかしぎ ） |
| 10^68 = Large numbers uncountable (Muryo singing sucks) | 無量大数 （ むりょうたいすう ） |
Tallene efterfølges af denne højst vigtige og nødvendige note:
"Machinery dust" in some manuscripts of the pole 1 = one billion one constant river sand, river sand, Hisashi Aso 1 = one billion of paper, and so on, in increments of 8 digits and the constant river sand. この説に従うと, 1恒河沙=10 56 , 1阿僧祇=10 64 , 1那由他=10 72 , 1不可思議=10 80 , 1無量大数=10 88となる。 According to this theory, a constant river sand = 10 56 = 10 64 Gion Aso 1 decillion = 10 72 1 10 80 weird = 1, and large numbers, 10 88 = 1 Free.
Således underholdt siger jeg godnat til jer, kære læsere, og dybt godnat til Translate også. Håber, jeg har formået at more jer lidt, samtidig med at jeg har proppet lidt unødvendig viden ind i hovedet på jer, der har læst med hele vejen hertil :)
Bonusinfo:
Har du nogensinde været i den situation, at du gerne vil forklare en udlænding, at navngivningen i den danske 10-tabel faktisk er gennemført logisk, og det er resten af verden, der blot ikke har set lyset endnu?
Og så svigter ordene dig, for så nemt var det alligevel ikke at forklare? (Især ikke over chat).
Så er der håb, jeg snublede nemlig undervejs over en japansk forsker, der har publiceret en tabel over alle de danske tal fra 1 til 100, fordi "the Number System of Danish is interesting because it contains fractions."
Listen har det hele, både den moderne udtale og de klassiske "halvtresindetyve" etc., inklusive de regnestykker, der ligger bag:
| halv | tred | sinds | tyve |
| ½ | 3rd | times | 20 |
Så, ingen problemer mere, bare kig forbi Hr. TAKASUGI Shinji (efternavn angivet med stort).
Opslag
