Ons. 26/3-2014: I et fly, ihh hvor spændende. Jo, faktisk lidt.

Så sidder vi her. I flyet. På vej til Japan. For tredie gang. Nogle ting har vi nået, og nogle ting nåede vi ikke. Jeg har husket at pakke alt på min ekstravagant voluminøse pakkeliste - Men har kun fået 5 kvarters søvn inat. Jeg har nået at "lukke huset", så min lejlighed holder sig fin og ren i de 29 dage, jeg er væk - Men ankom først til lufthavnen næsten en halv time efter mine rejsekammerater. Jeg har planlagt og booket hele rejsen, herunder 8 hoteller i 6 præfekturer ("amter") - Men jeg har endnu ikke fået sendt planen til mine japanske "søstre" og andre gamle studiekammerater, så vi kan mødes igen.

Jeg har i sidste øjeblik fået ny arbejdsmobil, fordi den gamle begyndte at opføre sig - ja, gammelt og usikkert - så nu sidder jeg klemt sammen i et sæde uden benplads med Swiss Air og blogger fra en Galaxy S4, japanernes yndlingsmobil (det var Galaxy'en i hvert fald i 2011-12, da jeg var i Japan sidst).



Jeg har lovet flere mennesker at blogge "sådan rigtigt" denne gang, altså hvor man også publicerer noget indimellem, ikke bare gemmer en masse halvfærdige kladde-indlæg i al hemmelighed. Jeg kan mærke, at jeg er rusten. Sidste gang jeg satte mig ned for at blogge, havde jeg lige gjort alt klart (kladder, fotos, kalender), så blev jeg indlagt med blodpropper i lungerne. Sådan lige tre uger efter flyveturen hjem fra Japan sidst.

--oOo--

Apropos denne gamle forskrækkelse har jeg lige været oppe at gå en tur rundt i flyet. Vi er ved at flyve ind i Natten over Nishnij Novgorod, med 7045 km tilbage til Narita lufthavn. Inden jeg rejste mig, så det således ud:



Efter jeg nu lige har udført min samling af venepumpe-øvelser, sirligt kopieret fra 6 forskellige websider, er vingen blevet badet i guld:

Og inden jeg fik skrevet det ovenstående færdigt, ser her allerede sådan ud:

Ha, der slukkede de lyset i flyet! Det her kan mit kamera næsten ikke gengive, men nu sidder jeg her i mørket med min sorte oolong te, og pludselig dukker alle lysene op fra store og små byer under mig, i blåhvid og skarp orange. Jeg tror, vi er på vej ind over Samara. Og dér på himlen, den første stjerne...

Nå, tid til at få baggrunden på plads...

Hvem er "vi"?
Min Mor, Sky (min dejlige kæreste gennem nu mere end et år) og jeg selv.

Hvor kommer vi fra?
Cph med mellemlanding i Zürich - Vidste I, at de har en metro ud til Terminal E, "Skymetro", som spiller alpehorn og ko-brøl i de 3 minutter, turen varer?
Og en kæmpestor Lindt-afdeling med Lindt-klassikere, Lindt-special editions, Lindt-ice cream bar, og et samarbejde med Sprüngli, som har særdeles fremragende smagsprøver på deres macaron? :O

Hvor skal vi hen?
Tōkyō, Kyōto, Ōsaka, Kōbe, Nara, øen Shikoku's byer Matsuyama og Takamatsu, Tsukuba Science City, og ikke mindst mit elskede Onjuku i Chiba. Op på toppen af Tsukuba-san og Kurama-yama. Ind i templerne og ud i skovene. Ned og dykke og ud at surfe.
Sagt med ét ord skal jeg: Hjem...

Hvorfor er vi her?
Jo, i 2009 indgik min Mor og jeg en pagt om, at når hun gik på pension skulle vi fejre, at hun ikke skulle tilbage til sine grundskole-elever, ved at rejse væk en hel måned indenfor skoleåret. Hun fik lov at vælge mellem alle verdens lande, og tænk, hun ville helst tilbage til Japan, heldige mig ^^
Sky er med som det tynde øl - ej, det' gas, jeg viser hende mit Japan nu, og hun tager mig med til sit Canada til sommer.

Og se, så meget kan man skrive om ingenting og en flyvetur. Sky stener gamle afsnit af Bones, min mors fly-radiokanal er skiftet fra Mozarts Klarinetkoncert til schweizisk jodlemusik. Tid til at sove, klokken er 18:25 dansk tid men 02:25 i Japan.

Godnat.