Tokyo! (anden del)

Så blev det tirsdag morgen. Jeg nåede lige at sige godnat til Krim over nettet. Han havde fået den skøre ide at sætte min Nintendo Wii op (som han har lånt), og gå ind og tjekke dens Weather Channel. For hvad kan dog give en mere præcis vejrudsigt over Tokyo, end end japansk spillekonsol? Krims logik fejler aldrig :-P
Og Wii'en spåede om regn. Det havde jeg endnu ikke prøvet før: Et japansk regnvejr.

Shihono syntes, at hun ville vinke Martin og mig på toget, så hun var sikker på, at vi kom godt afsted med den rigtige type billet og alting.

Vi fik købt vores PASMO-kort (japansk plastikkort nr. 6 til samlingen) i en billetautomat med Shihonos hjælp, for dét system er kun på japansk.
Imens fik jeg stillet min vidunderlige rejseguide fra min Far, Tokyo Complete Residents' Guide, fra mig på stationen. Og søreme, om jeg ikke kom til at glemme den! Martin havde taget et foto af vores billetautomat, og ganske rigtigt, på det foto stod min rejseguide og hyggede sig. Hele dagen i Tokyo summede det inden i hovedet på mig, at jeg havde smidt bogen fra min Far væk :´-(
Men for ikke at holde jer i samme tilstand, vil jeg med det samme sige: Bare rolig, det endte godt. Da jeg kom hjem til Tsukuba station klokken 21 om aftenen, gik jeg ind i Informationen, hvor der stadig var tre mennesker på arbejde(!), nogle unge gutter, som ikke kunne to ord engelsk. Men med mine tre ord japansk og en blok, hvor jeg kunne skrive bogtitlen ned på, forstod de mig til sidst. Og kom med min bog til mig! Japan er vist virkelig et land uden tyveri...

Alle folk, jeg har snakket med om det japanske metrosystem, har fortalt mig, at det er vanvittigt svært at benytte og helt umuligt at finde rundt i. Men det er jo ikke længere sandt!
Jeg havde memoriseret ruten ned til allermindste detalje, som et 5-års barn, der endnu ikke har lært at læse:
- Først skal vi med Tsukuba Express til stationen, hvor vi for første gang kan skifte til Tokyo metro. Kører vi for langt, har toget endestation i Akihabara, hvor man også kan skifte til metro.
- Så skal vi med den mørkegrønne linie 7 stop.
- Og så med den lyseblå linie 1 stop.
- Fra stationen skal vi gå rundt om en bygning, under en bro og lige frem til et højhus med 15-20 etager. "Dem kan der vel ikke være så mange af i området".

Men dette blev knap nok aktuelt, for Tokyo metro er virkelig moderniseret:
I alle tog er der over hver dør en decideret computerskærm, eller i det mindste en blinkende lystavle, som viser alle kommende stationers navne både på Kanji + Hiragana + Romaji. For de unindviede betyder det skrifttegn + det alfabet små børn/udlændinge lærer før skrifttegnene + stavemåde med latinske bogstaver.
Hver eneste metrolinie har sin egen perron, intet tog anvender samme perron som de andre på samme station. Og alle vigtige skilte på stationen er skrevet på både japansk og engelsk, såsom skiltning til togene og til udgangene. Det sidste viste sig at være meget vigtigt, da man i Tokyo sagtens kan komme til at gå en kilometer eller to under jorden. Metro-nedgangene er spredt udover hele kvarteret, fordi der er relativt langt imellem stationerne, og fordi der over jorden kan være heftig trafik mange steder, som man ikke nemt kan krydse.

Jeg har hygget mig med at lægge alle de steder, jeg har været hidtil, ind på google maps. Jeg har ikke gjort mit kort public, så man skal bruge linket her for at komme ind og kigge. Hvis man gider. Man kan få vist et satellit-foto derinde, og zoome helt ind på hvert et hustag.

Nu er det vist på tide at hoppe over og følge Billedfortællingen fra rejsen til Tokyo. Det er sjovere. Så, følg efter Tsukuba Express' maskot (klik på den nuser transformer):